Den plantebaserede kost (bog)

ENDELIG har en dansk bog om plantebaseret kost fra et sundhedsmæssigt perspektiv ramt boghylderne!

Veganer.nu-den plantebaserede kost

Vi har ventet utroligt længe på en bog af denne kaliber, der på saglig og velunderbygget vis gennemgår alle de utroligt mange gode helbredsmæssige grunde, der er til at spise plantebaseret – og som samtidig gør op med misforståelser og myter omkring eksempelvis protein, mælk, calcium og soja.

Den plantebaserede kost er fyldt med værdifuld viden, og det er lykkes de to forfattere, Klinisk Diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen at få omsat en omfattende mængde teori til forståelig tekst for lægmand, ligesom at de kommer med en række praktiske og brugebare tips og metoder til at få flere planter ind i hverdagen.

Det handler både om industrielle interesser, om hvordan ernæringsforskning foregår og om ens egen umiddelbare reaktion på ny kontroversiel viden, der strider imod det, man altid har lært. Resultatet er, at der kan være og ofte er en verden til forskel mellem forskning og anbefaling.

Uanset, om du er veganer i forvejen og gerne vil have styr på dine sundhedsfacts eller om du blot er interesseret i at lære om, hvilken kost der er den mest optimale for dit helbred, så er denne bog absolut læsværdig.

Køb den før din nabo – eller giv ham den i gave 😉

 

Køb bogen her.

Forlag: Muusmann’Forlag
Forfattere: Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen
Antal sider: 312
Udgivelsesdato: 24-10-2016

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *