Vores serviceydelser

Veganer.nu er et danskregistreret firma, som har lang erfaring med alle udfordringer relateret til veganisme. Vi har på hjemmesiden ca. ~50.000 page views om måneden og over ~6.600 ‘Synes godt om’ på Facebook (december 2016). Vores hjemmeside og vores Facebook-side er pt. vores eneste markedsføringskanaler. Vi er en ofte besøgt portal for både mad, moral og etik i forbindelse med dyr, rejsebeskrivelser og andet, der har relevans for veganere og andre med interesse i sund, miljø- og dyrevenlig levevis. Vi er et moralsk funderet initiativ og har ambitiøse målsætninger for vores brand og de services, vi tilbyder brugerne af vores platforme. For at kunne drifte vores initiativer, vokse og udvikle nye services, har vi derfor brug økonomisk støttet.

Omtale af produkter og virksomheder

Vores troværdighed og erfaring kan komme din virksomhed til gode og skabe en mere positiv branding end hvad kan opnås gennem ikke-veganske medier. Vi tilbyder omtale gennem vores platforme (vores Facebook-side samt website), som giver positiv reklame i de veganske fællesskaber.

Har du derfor et spisested, veganske produkter eller begivenheder, du ønsker at markedsføre overfor vores målgruppe, kan vi være behjælpelige med et opslag om dette på vores Facebook-side eller et fast indlæg på vores hjemmeside. Vi byder alle veganske tiltag velkomne og kan omtale nærmest alt, så længe det er vegansk, fx spisesteder (herunder også ikke 100% veganske spisesteder, der har fået vegansk på menukortet) kosmetik, arrangementer, tøj og madprodukter, og så længe vi føler, at vi kan stå inde for det.

De producenter, restaurationsejere og arrangører, der støtter vores arbejde, vil blive prioriteret, når vi laver indlæg på hjemmesiden og opslag på Facebook-siden. Vores meninger kan dog på ingen måde købes; vi skriver ærligt om de veganske produkter og/eller oplevelser vi har, uanset om vi har modtaget økonomisk støtte fra en virksomhed eller ej.

Den høje troværdighed og tilliden til os og vores brand sikrer vi blandt andet ved at opdele ansvaret, således at den ene af os varetager økonomien i samarbejde med sponsorer og den anden skriver anmeldelser og indlæg om produkter, spisesteder etc. På den måde holdes tingene adskilt, og økonomien vil derfor aldrig påvirke indholdet på hjemmesiden eller Facebook-siden.

Foredrag og undervisning

Vi tilbyder både undervisning og foredrag omkring veganisme. Kontakt os og lad os høre om dine konkrete behov.

Foredrag

Andre services og ydelser

Vi kan fx – men ikke udelukkende – hjælpe dig med at;

  • designe og sammensætte helt nye veganske retter til dit menukort
  • redesigne dine retter i veganske versioner, så de passer til dit nuværende menukort
  • rådgive og vejlede om tiltag i din virksomhed, som kan gøre den mere veganervenlig
  • rådgive og vejlede omkring indretning af spisesteder, så de ikke forhindrer besøg fra veganske og vegetariske kunder
  • rådgive om, hvordan man undgår eller minimerer social media-problematikker i relation til veganske tiltag (både i forhold til veganere og ikke-veganere)
  • udbrede kendskabet til din virksomhed og dens veganske varer her på hjemmesiden, på vores FB-væg og i de veganske fællesskaber
  • skabe tilfredse “grønne” kunder gennem tips og råd i forbindelse med den generelle kundeoplevelse
  • give konstruktiv feedback på dine ideer
  • sammensætte nye veganske retter, hvori dine produkter indgår
  • lave blogindlæg, hvor vi tester et eller flere af dine produkter og skriver ærligt om dem i en relevant kontekst

Såfremt du er interesseret i et samarbejde, så send os en mail med dine ønsker og tilsagn om din økonomiske støtte. Alternativt kan du maile os;

Kasper Hansen
kasper@veganer.nu

Karina Schramm
karina@veganer.nu

Puslespil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *