Plantemargarine og smør

Smoer og margarine-01-800x400-web

Brød med smør har været med os siden vi var var små – og nu når vi er veganere, er det så bare brød med plantemargarine vi spiser. Produkterne er kommet langt, og idag er der knap nok smags- eller teksturforskel på de ikke-veganske smørbare produkter og de veganske plantemargariner. I daglig tale kalder vi produkterne for “smør” – det er bare så meget nemmere!

Vi ønsker ikke at bryde vores kulturelle tradition med at putte smør på brødet – og behøver vi egentlig også det? Næh, overhovedet ikke!

Desværre gør industrien det ikke nemt for os; der bliver proppet mælk og/eller mælkepulver i næsten alting. Ikke fordi man ikke kan undvære det i et lækkert smørbart produkt, men fordi industrien har så meget komodermælk i overskud, at de bruger det som et fyld-produkt i hvad som helst. Nogle gange ser det ud til, at en vare er vegansk, men efter at have snakket med firmaet bag viser det sig ofte, at det der er skjulte animalske ingredienser i produktet.

Her kan du finde en oversigt over de bedste veganske plantemargariner, der findes på det danske marked.

Kort om palmeolie

Palmeolie er i sig selv et fantastisk vegetabilsk produkt, men palmeolieindustrien udgør en af de største årsager til blandt andet fældning (afskovning) af regnskoven for at plante palmeolie-plantager. Vi har selv været på Borneo og set ødelæggelserne. Når man først begynder at kigge efter, finder man desværre palmeolie i næsten alt man køber i supermarkedet.

Læs mere om problemerne hos Rainforest Rescue eller hos Rainforest Action Network. Flere producenter bruger en certificerings-ordning (gennem organisationen RSPO) for på den måde at prøve at opbygge bæredygtig ansvarlighed i branchen. Vi har meget lidt tillid til denne løsning! Men hvis du ikke kan undvære produkter med palmeolie, så køb dem, der er RSPO-certificeret.

Kort sagt; hvis man gerne vil være en etisk forbruger, så undgår man at støtte palmeolieindustrien.

Vi har derfor inddelt produkterne i to sektioner; “Veganske smøreprodukter – uden palmeolie” og “Vegetabilske smøreprodukter – med palmeolie” – så kan du selv tage stilling til, hvad du ønsker at støtte.

Veganske smøreprodukter – uden palmeolie

Naturli-smørbar-smør-plantemargarine-margarine
Naturli’ Smørbar er et lækkert, smørbart produkt som er helt fri for palmeolie. Det er derfor vores absolutte favorit, da palmeolie-industrien har fatale konsekvenser for både regnskov og dyrene.

🙂 Indeholder ikke palmeolie!
(Kilde: Ingredienslisten hos producenten)

Vegetabilske smøreprodukter – med palmeolie

Vegetabilsk - men med palmeolie

Vegetabilsk – men med palmeolie

AMA Plante er smagsmæssigt og farvemæssigt rigtig god. Den er lækker, meget cremet og velegnet til selv det allerbedste, lune hjemmebagte brød. Dragsbæk, som står bag dette produkt, bruger palmeolie og svarer i en mail til os, at de ikke mener, at de har et alternativ til palmeolien.

Vegetabilsk - men med palmeolie

Vegetabilsk – men med palmeolie

Fri Margarine er også vegetabilsk, og vi synes at den smager bedre, eller lige så godt, som Nutana.

A-vitaminen er vegetabilsk
(Kilde: COOP på mail
)
Vegetabilsk - men med palmeolie

Vegetabilsk – men med palmeolie

X-tra Plantemagarine 60 er ok og billig. Bemærk, at denne margarine har en ikke-vegansk “tvilling”, der minder om den til en forveksling, men som ikke er vegetabilsk (indeholder skummetmælk); den hedder X-tra Plantemagarine 60% og har ikke den gule stribe på låget.

Provamel

Vegetabilsk – men med palmeolie

Provamel Bio Soja tager prisen for den værste smør, vi endnu har smagt. Den smager og lugter helt igennem syntetisk, er alt for hvid og har en lidt spøjs konsistens også. Kan på ingen måde anbefales!

Vegetabilsk – men med palmeolie

Reelt er AMA Økologisk ikke et smøreprodukt, men mere et bage/stegeprodukt – det er i hvert tilfælde lidt for margarine-agtigt at smøre på brød, men til gengæld er det vældig godt at bage med.
BEMÆRK, at der findes 2 typer af AMA Økologiske – en i bakke og en i papir. Sidstnævnte indeholder skummetmælkspulver og er således IKKE vegetabilsk!

Vegetabilsk - men med palmeolie

Vegetabilsk – men med palmeolie som ikke engang er RSPO-certificeret

Nutana er en udmærket smør. Den smager godt og smelter også på den rigtige måde på varmt brød. Farven er ikke så hvid som man kunne ønske, men vi synes helt klart bedre om, at der ikke er tilsætningsstoffer i for at få den til at ligne noget den ikke er. Hvor er det ærgerligt, at den ikke engang er RSPO-certificeret!

🙁 🙁 🙁 Indeholder palmeolie som ikke engang er RSPO-certificeret
(Kilde: Mail fra Urtekram)

Ikke-veganske/vegetabilske smøreprodukter

Desværre ser vi tit at folk i god tro har købt nedenstående produkter, fordi de tror at de er veganske. Det er de ikke – og vi kan derfor ikke anbefale dem.

Becel - er ikke vegansk!

Becel er ikke vegetabilsk/vegansk

🙁 🙁 🙁 Indeholder D-vitamin udvundet fra fåreuld

Becels tilsatte D-vitamin stammer fra fåreuld. Får bliver, ligesom alle andre dyr i industrien, avlet, udnyttet og mishandlet. De ender også med at blive dræbt så snart fåret ikke producerer “nok” uld. Mere om uld her og her.
(Kilde: Mail fra Unilever)

Ama-stegning-margarine-smør-skummetmælk-skummetmælkspulver

“Ama stegning” er ikke vegansk.

🙁 🙁 🙁 Indeholder skummemælks-pulver

AMA Stegning er ikke vegansk, da det er tilsat skummemælkspulver. Køer bliver, ligesom alle andre dyr i industrien, avlet, udnyttet og mishandlet. Køerne ender også med at blive dræbt så de ikke producerer “nok” mælk. Læs vores artikel om hvad der er galt med mejeriprodukter her.

(Kilde: Ingredienslisten på produktet.)

Hvis du har fundet andre veganske smøreprodukter eller mener, at vi skal have flere med på vores liste, så skriv en kommentar eller mail til kasper@veganer.nu.

8 Comments

  1. Kasper Overgaard

    Tak for en god liste! 🙂

  2. Thank you so much, this is exactly what I was looking for in the last few weeks. Jeg er ny i Norge 🙂 More lists, please!

    • Kære Corinna

      We’re glad you can use it 🙂 Please help us keep it updated if you find other vegan products we should include (just tip us) 🙂

      Cheers! 🙂

  3. Tak for en god liste. Jeg savner bare lidt info omkring hvor de forskellige plantesmør kan købes henne?

    • Kære Viola

      Tak for din kommentar. Det ville vi også rigtigt gerne kunne informere om – men det har (her i starten af udbredelsen af de veganske varer) skiftet lidt hvilke butikker der havde hvad. Det gør det ret omstændigt og tidskrævende for os hele tiden at opdatere, og så vil vi hellere bruge vores tid på andre ting som kan hjælpe veganismen fremad. Det bedste er nok at holde øje i de forretninger du ofte bruger – og spørge medarbejderne. Du kan i hvert fald få FRI i COOP butikkerne og AMA Plante i Meny. Hvis vi finder en nem måde at kunne vise hvor man kan købe produkterne skal vi nok opdatere siden med oplysningerne 🙂

  4. Faldt over den her: https://osuma.dk/butik/produkt/9194 den ser da vegansk ud, eller er der noget jeg overser? Jeg plejer at købe fra Rapunzel i Tyskland, men det kræver ligesom lidt forberedelse, så spontan kagebagning eller lign. kan være en udfordring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *