Grønne spirer (bog)

Først brillierede hun med bogen Den plantebaserede kost, og nu gør hun det igen – Maria Felding rammer endnu engang plet med en kærkommen ernæringsbog, denne gang for de allermindste.

Veganer.nu-grønne-spirer

I takt med, at flere og flere heldigvis vælger den veganske levevis, kommer der også flere og flere veganerbabyer. Derfor har der de senere år været et kæmpe behov for at udfylde det vidensmæssige tomrum indenfor ernæring til børn i aldersgruppen 0-24 måneder (faktisk fra helt inden undfangelse og mens baby er i maven!), og her rammer Grønne spirer bare plet!

Kød og andre animalske produkter er en så forankret del af vores madkultur, at vi nærmest anser det for overgreb, når forældre vælger ikke at give deres børn det.

Maria Felding præsterer igen et gennemarbejdet og seriøst værk, der om muligt er endnu mere overskueligt og brugbart end Den plantebaserede kost. Grønne spirer kan meget let bruges som en opslagsbog, hvis man da ikke har lyst til at læse bogen fra ende til anden, hvilket vi klart anbefaler – her er en skøn overflod af kostbar viden og indspark, som er alle 348 siders læsning værd.

Alle børn fortjener så tidligt som muligt at få indarbejdet sunde grønne vaner, så risikoen for, at de skal kæmpe med overvægt og andre helbredsproblemer som teenagere eller voksne, kan reduceres.

Veganer.nu-grønne-spirerMen Grønne spirer er mere end en tungtvejende og sagligt velfunderet bog, som kan bruges som en fremragende guide til vegansk ernæring til de små – den er samtidig en kærkommen skarp vinkel på forældreskabet og herigennem en hyldest til det grønne og bevidste forældreskab. For den opvækst, vi byder vores børn – herunder den mad, vi giver dem – har betydning for både deres sundhed og den klode, de skal overtage. Netop afsnittet om sundhed og klima i relation til vegansk kost giver læseren en grundlæggende forståelse for vigtigheden i at få mere grønt i børnene, fordi det både handler om deres egen og planetens fremtid.

Ikke smide affald i naturen kunne lige så godt og måske bedre byttes ud med at spise mindre kød, der er en af de vigtigste vaner, vi selv kan ændre og også lære vores børn for at passe på naturens resourcer.

Veganer.nu-grønne-spirerMaria Felding bruger sin taletid på den allerbedste måde i Grønne spirer, og med tyngden fra en uddannelse som cand. scient. i klinisk ernæring og en funktion som klinisk diætist rykker hun på faktuel og sober vis fra en kulturbaseret forståelse af, hvad sund ernæring er til en evidensbaseret forståelse – og dét er sund fornuft! Med udgangspunkt i en meget stor mængde videnskabelig baggrundsdata får man klart og koncist præsenteret det allervæsentligste, og således er Grønne spirer resultatet af en destillering af al denne dyrebare viden, så lægmand – mor og far med en travl hverdag, der skal køre – også kan være med.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger gennemgås grundigt og “oversættes” så de kan bruges i en vegansk kontekst – fuldstændig genialt og noget, der bør kunne give enhver vegansk forældre ro i sjælen, når børnene skal have mad! Grønne spirer kommer omkring alt indenfor vegansk ernæring, man som forældre har brug for at vide, så man med sikker hånd kan give sine børn gode vaner og sund mad, som også senere i livet vil være værdifulde i forhold til både grundholdning og sygdomsforebyggelse.

At kultur og opdragelse er med til at skabe vores forståelse af kost og sundhed er en vigtig pointe for at kunne forstå, at det ikke er videnskaben, der har givet os opfattelsen af, at kylling, oksekød, æg og komælk er nødvendigt eller sundt. Det er langt overvejende vores opvækst og madtraditioner.

Veganer.nu-grønne-spirerDet er svært at pege på noget indenfor ernæring, som Grønne spirer ikke afdækker eller svarer på – her er tænkt på alt, og i bogen er tilmed en FAQ til de mest presserende spørgsmål! Idet vores egen holdning klart er, at man af helbredsmæssige årsager skal spise økologisk i videst muligt omfang, er vi noget overraskede over, at Grønne spirer på lige præcis dette punkt ikke er så skarp, men det er reelt vores eneste anke ved bogens 348 sider.

Hvert afsnit, som i øvrigt er aldersopdelt, opsummeres med de vigtigste pointer, tabeller giver skønt overblik over alt fra næringsstofbehov til i hvilke fødevarer de findes, hvilke vitaminer der kræver tilskud etc., og man får helt konkrete anvisninger til, hvordan og hvor meget der skal til, for at sikre sine børn den optimale ernæring. Maria Felding formår at sammenfatte en række vigtige pointer fra hundredevis af tunge og tørre undersøgelser, studier, forskningspapirer og artikler uden at man som læser bliver helt tør i munden undervejs i læsningen, hvilket er lidt af en bedrift.

Det er reelt ret fantastisk, at vi hver især kan gøre en forskel for både miljø og vores egen sundhed ved én og samme kostændring. Hvert eneste skridt i en grønnere retning tæller, og dét er et vigtigt budskab.

Hertil kommer 50 skønne og smukt illustrerede opskrifter af den dygtige kogebogsforfatter Mia Sommer, som er udviklet med udgangspunkt i bogens anvisninger, så de lever op til anbefalingerne. Det er genialt, at læseren her får nogle specifikke opskrifter at tage afsæt i, og som kan tjene til inspiration til egen eksperimenteren i køkkenet fremadrettet.

Veganer.nu-grønne-spirerOpskrifterne er nemme og lige til at gå til, og Mia Sommer kommer med anbefalelsesværdige bud på forskellige typer af velsammensatte mos og grød, skønne smoothies, appetitvækkende snacks og lækker aftensmad, som voksne også har lyst til at sætte tænderne i. Samtidig demonstrerer hun en god ernæringsviden kombineret med hands-on-forståelse for forældres behov for nemme og praktiske løsninger og børns generelle præferencer qua hendes eget forældreskab til 3 veganske børn. Det giver en realistisk samling virkelig brugbare og dejlige opskrifter, som giver lyst til at gå igang i køkkenet med det samme – lige, som det skal være!

Grønne spirer mangler ikke noget og kommer trods målgruppen 0-24 måneder også ind på ernæring til ældre børn. Eller, for at sige det på en anden måde: Grønne spirer er en guldgrube af (livs)vigtig information, som er et must på bogreolen for veganske såvel som ikke-veganske forældre og sundhedspersonale! Køb den før din mødregruppe – eller forær den til dit barns daginstitution!

Forskningen omkring kostens betydning for vores sundhed viser tydeligt, at vi i dén grad underminerer kostens effekt, og at vi ikke udnytter det potentiale, kosten har for at beskytte os mod invaliderende livsstilssygdomme.

 

Køb bogen her – lige nu kan du få 25% rabat ved at bruge rabatkoden “Veganer.nu” direkte i FADLs Forslags onlinebutik.

Forlag: FADL’s Forlag
Forfattere: Maria Felding og Mia Sommer
Antal sider: 348
Udgivelsesdato: 20-03-2019

Hurtigt bliver veganeren den fanatiske eller ekstreme i flokken. Men hvorfor egentlig det? Andre kulturer ville nok snarere finde vores danske kostvaner ekstreme – eller rettere sag: vores indtag af kød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *