Maj-Britt – farvel til type 2 diabetes med vegansk kost

”Jeg bliver aldrig veganer”. Det var længe mit standpunkt, når min kollega fortalte mig, at en plantebaseret kost ville kunne hjælpe mig med min type 2 diabetes. Hjælpe mig til at få et fantastisk velbefindende, komme af med min medicin.
I rigtig lang tid kæmpede jeg imod, for jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden kylling, frikadeller, skinkeschnitzler og fuldfed lasagne. For ikke at tale om mine morgenmadsprodukter med mælk, skyr og yoghurt. Hvordan skulle jeg kunne undvære dét?

Hele ideen om at udelukke animalske fødevarer og så ville jeg pludselig få det bedre virkede fuldstændig usandsynlig, så jeg forholdt mig skeptisk i månedsvis

Hele ideen om at udelukke animalske fødevarer og så ville jeg pludselig få det bedre virkede fuldstændig usandsynlig, så jeg forholdt mig skeptisk i månedsvis. Jeg vidste jo godt, hvad jeg gjorde galt. Jeg skulle bare spise fedtfrit, kylling og fisk, så skulle det nok gå……. 

Indtil sommeren 2017, hvor jeg bestilte et madabonnement. Startede med en slankekasse for at smide nogle kilo. Stadig med animalske produkter. Det gik okay, syntes jeg.

Jeg forstod det slet ikke. Det var jo bare grøntsager!

Veganer.nu-Maj-BrittDet var dog først, da jeg for interessens skyld købte vegetarkassen et par gange, at jeg bemærkede, at jeg fik det endnu bedre. Jeg lagde mærke til, at den veganske og den vegetariske madkasse lignede hinanden fuldstændig til forveksling, så jeg satte mig for at se, hvad der udgjorde forskellen, for slet ikke at tale om prisforskellen. Den eneste forskel var mælkeprodukterne.

Det fik mig til at bestille den veganske madkasse. Det kunne jo ikke skade. Det eneste jeg kunne udsætte mig selv for, var at blive hundesulten. Men sulten udeblev. Jeg forstod det slet ikke. Det var jo bare grøntsager!

Men at blive veganer……der var jeg altså ikke. Så tilbage til den vante slankekasse med kød. Efter blot to dage gik det op for mig, at 1 uge på plantebaseret kost havde fået mine smerter i fingre og hænder til at gå væk. Og nu var smerterne tilbage. Disse smerter havde jeg haft i et par år, og det var ikke noget, jeg umiddelbart havde skænket en tanke. Det rystede mig lidt, hvis jeg skal være ærlig. Jeg blev vildt forvirret. Hvad nu hvis der virkelig var noget om snakken?

Så den kommende weekend satte jeg mig for at se den ene dokumentar på Netflix efter den anden.”What the Health”, ”Fat, Sick and Nearly Dead” – både etteren og toeren – og til slut ”Forks over Knives”. Netop ”Forks over Knives” fik mig fuldstændig overbevist.

Men der er ingen forskel fra dét her og til at lære at køre bil.

Veganer.nu-Maj-BrittTiden efter at jeg 1. oktober 2017 overgik til en 100% plantebaseret kost har både været spændende, svær og fantastisk. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ikke har været lige nemt at skulle ændre på den måde jeg har været vant til at lave mad på i 30 år! For det kræver en masse tid at trawle rundt på internettet og læse bøger for at finde opskrifter på denne nye måde at sammensætte et måltid. Men der er ikke nogen forskel fra dét her og til at lære at køre bil. Det er bare i gang med læsningen! 
Jeg havde også informeret min læge på Diabetesklinikken om, at nu ville jeg spise plantebaseret. Lægen var vildt begejstret over min beslutning.

Efter 2 måneder på plantebaseret kost fik jeg taget nye blodprøver på Diabetesklinikken. Den nye læge, der skulle give mig svar på prøven, var meget forundret over resultatet. Han sagde: ”Hvis ikke jeg vidste, at du havde sukkersyge og at vi er på en Diabetesklinik, så ville jeg ikke tro, at du havde sukkersyge ud fra dine tal”!! Han tog uden problemer halvdelen af mit daglige pilleindtag væk, og vi fik sat en ny tid i kalenderen til nye blodprøver.

I de kommende uger gennemgik jeg hvad jeg bedst kan beskrive som en sindssyg afvænningssyge. Jeg havde det så dårligt, at jeg satte spørgsmålstegn ved, om jeg gjorde det rigtige. Men fra den ene dag til den anden efter 3 uger, så vendte det og jeg fik det godt i kroppen igen.

Jeg havde kæmpet med næb og kløer for at blive medicinfri, og nu var det endelig sket!

Veganer.nu-Maj-Britt

De nye prøver efter 3 måneder viste lige så flotte tal som ved de tidligere prøver, så det sidste medicin blev fjernet af lægen.

Med store smil og ord som ”Aldrig har vi været så glade for at stoppe et forløb på Diabetesklinikken” sendte lægen og sygeplejersken mig afsted. Og det var ekstremt overvældende; jeg tudbrølede uden for klinikken – jeg havde kæmpet med næb og kløer for at blive medicinfri, og nu var det endelig sket!

Jeg har nu været veganer i 9 måneder, og det er vildt at opleve denne verden af mad udfolde sig igen og igen, lag for lag. Det bliver jeg aldrig træt af.

Men det sværeste i hele dette forløb og i hverdagen er den modstand, jeg ofte møder. Det er som en rød klud foran næsen på nogle folk, når de finder ud af, at jeg spiser vegansk. Så skal der gøres grin med min livsstil. 
Det er opslidende at lytte til nedladende bemærkninger på ugentlig basis. Det gør ondt, fordi det for mig betyder, at folk gør grin med, at jeg har kæmpet for at blive medicinfri.

Veganer.nu-Maj-Britt

2018 viser sig heldigvis at være en kæmpe brydningstid, hvor der kommer flere og flere veganske madsteder og veganske retter på i forvejen etablerede restauranters menukort.

Derudover får bl.a. film som ”What the Health”, ”Earthlings” og den nyeste ”Dominion” vist folk, hvordan deres kød og mælk bliver produceret. Jeg tænker, at i takt med, at folk bliver mere og mere oplyste via disse film, optagelser fra landbruget, CUBE-arrangementer etc., så vil folk kunne lave den kobling fra frysedisken og til dyrene.

Hvis alle havde modet til at se nogle film om, hvordan deres kød og mælkeprodukter i virkeligheden bliver produceret – vel at mærke ikke Disney-versionerne fra Arla og deslige firmaer – så ville vi nå meget langt meget hurtigt.

For når jeg får skudt i skoene, at dét at spise udelukkende plantebaseret mad er ret så ekstremt, så kan mit svar kun være ”Nogle folk ville mene, at en åben hjerteoperation er ekstremt, men det er måske også bare mig, der er ekstrem i min udlægning……….”.

Tak.

Har du også en vegansk historie, du vil fortælle? Skriv til os på karina@veganer.nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *