Florida – redning af havskildpaddeunger og nye venskaber

Af Melissa Panadevo og Camilla Kærslund

Tændt af et indre ønske om at gøre noget for dyrene nu og her, meldte vi os som Sea Shepherd-frivillige til at bruge 2 uger i Florida og hver nat redde havskildpaddeunger. Sea Shepherd er en organisation, der redder marinedyr overalt i verden, og de har et vegansk livssyn. Det betyder, at man ikke redder dyr med den ene hånd, mens man dræber dem med den anden. Derfor er al kost, både på deres skibe og til lands, 100% vegansk – det var jo lige noget for sådanne to veganere som os.

En lille unge på vej mod havet. Vi mener helt klart, at hun vinkede til os (foto: Sea Shepherd).

En lille unge på vej mod havet. Vi mener helt klart, at hun vinkede til os (foto: Sea Shepherd).

Problemet for de små havskildpadde-babyer er, at når de klækkes og stikker hovedet op af sandet, så vil deres instinkt lede dem mod den mest lyse horisont. Under normale forhold ville det være i havet, hvor månen laver et lyst genskin. Men problemet er menneskenes lysforurening. Lysene fra hoteller, barer, parkeringspladser, veje og biler lyser himmelen fuldstændig op, hvilket får alle de små nyudklækkede babyer til at kravle den forkerte vej og ende som føde for fugle, ræve, blive kørt over eller dø i solens lys næste dag.

Sea Shepherd havde i år arrangeret den første kampagne i Florida, og den har en lidt anderledes karakter end deres andre kampagner, da vi her direkte reddede dyrs liv hver eneste nat. Det gør man selvfølgelig også ved at spærre for hvalfangst og andre fangster, men det føltes som en kamp for noget i stedet for imod noget, hvilket gav en hel anden stemning. Der var i alt 3 forskellige steder, som var skildpaddekampagner; Florida, Honduras og Costa Rica.

Vi indgik som mandskab i den lokale organisations vagtplan, og disse udviste enorm taknemmelighed over, at vi ville hjælpe dem. Sea Shepherd crew-medlemmerne var også på vagt hele natten, hvor de lokale havde færre timer, da mange af dem skulle op på job næste dag.

Her er den officielle tekst, som skal medfølge alle artikler og henvisninger til kampagnen:
Sea Shepherd was operating under a permit held by Richard WhiteCloud, the Founding Director of S.T.O.P. authorized by the Florida Fish and Wildlife Conservation Commission to train personnel to conduct rescue operations for disoriented hatchlings and document disorientation events, as well as the stranding or salvage of sick and injured sea turtles.
*DISCLAIMER- These documentation and rescue operations were performed by wildlife rescue professionals specially trained and permitted by Florida Wildlife Commission using approved Infrared Lighting.
Permit Number: 192, 193, 195, 196, 197 & 109
WARNING: It is unlawful that non FWC permitted individuals attempt to handle, disturb or illuminate hatchlings or any sea turtle. Use of artificial light is prohibited.

Små padde-unger på vej mod livet i havet, godt hjulpet på vej af mennesker (foto: Sea Shepherd).

Små padde-unger på vej mod livet i havet
(foto: Sea Shepherd).

Hvis du har haft chancen for at se en havskildpadde, har du sikkert været overvældet over dens størrelse, graciøsitet og fredelige adfærd. Havskildpadden er en af de ældste levende væsener; den er én af de få arter, der har bevidnet dinosaurernes evolution og udryddelse. Af havskildpadderne kan vi mennesker lære at overleve. 6 ud af 7 havskildpaddearter er udryddelsestruet, og kun ca. én ud af 1000 udklækkede unger vil overleve, til de er voksne. Havskildpadden er havets blide krybdyr og er i familie med verdens øvrige skildpadder, men adskiller sig fra dem ved at leve hele deres liv i havet. De svømmer ved at bruge forbenene, som er omdannet til store luffer, der ikke kan trækkes ind under skjoldet. Havskildpadder kan heller ikke som deres landlevende fætre trække hovedet ind under skjoldet.

Her får I en personlig beretning fra hver af os med officielle fotos, da vi selvfølgelig ikke måtte fotografere skildpadderne, fordi det ville forstyrre. Disse officielle fotos er taget med specielle kameraer, som ikke forstyrrer naturens fine kredsløb.


Camilla

Jeg har altid været forelsket i dyr. Det har ført til, at jeg har bosat mig på en gård med forskellige dyr. Det har også betydet, at dyrene er omdrejningspunktet for mit liv. Det giver mig fantastisk meget, men det sætter også nogle begrænsninger – fx har jeg ikke været på ferie i 15 år, da dyrene jo skal passes hver dag.

Da vi begyndte at snakke om Sea Shepherd, Florida og skildpadder, tændtes en voldsom begejstring. Jeg drømte med, med det forbehold, at det jo nok ikke blev til noget. Men det gjorde det! Og jeg er SÅ taknemmelig for Melissas ihærdighed og for mit eget mod til at springe ud i det. Det havde jeg aldrig troet skulle ske. Men sikken mulighed: en rejseoplevelse for MIG sammenlagt med et fantastisk effektivt projekt for dyrene!

Da flybilletten var bestilt og alt var kommet i orden, var det bare at tælle ned. Jeg forestillede mig, at vi skulle dase på stranden dagen lang, og jeg så mig selv i en hængekøje mellem to palmer og med en piña colada i hånden. Sådan skulle det imidlertid ikke gå.

En dejlig havskildpadde (foto: Clark Little Photography).

En dejlig havskildpadde (foto: Clark Little Photography).

Kort før vores afrejse fik vi tilsendt en mail med noget, der kunne minde om en advarsel. Operation Jairo havde vist sig at være langt hårdere og mere fysisk udfordrende end ventet. Der blev gået rigtig meget, det var utrolig varmt, insekterne bed, flere havde været en tur på sygehuset, og en del voluntører havde givet op og var taget hjem. Vi havde nu mulighed for at overveje en ekstra gang, om vi var villige til nogle seriøse fysiske strabadser, og om vi kunne klare presset. “HELL YEAH!”, tænkte jeg. Selvfølgelig kan jeg det. Og det kunne jeg også.

Arbejdet var meget hårdt, sveden drev og adrenalinen pumpede. Men det var kun fedt! Og at opleve de små fantastiske skabninger komme op af sandet og hjælpe dem ned til havet, var det hele værd. Det var svært ikke at tude hver gang, da det føltes så stort.

Daseri på stranden blev der dog ikke noget af. Døgnet blev lynhurtigt lagt i en fast rytme: Arbejde – snakke om nattens begivenheder, hygge og grine – sove nogle timer – stå op og spise morgenmad – hoppe i poolen (en meget lille én) – gå i bad – tjekke arbejdsskema – spise aftensmad – arbejde. Så badeferie blev det ikke just.

Til gengæld har jeg fået en ny familie. Jeg har mødt de skønneste og mest fantastiske mennesker. Vi var vidt forskellige og kom fra forskellige steder i verden og i livet. Alderen strakte sig fra 19 til 57 år, men vi var fuldkommen lige. Én var hjemløs backpacker, én var velhavende pensionist, og det betød ingenting i vores forhold til hinanden. Tværtimod var det berigende at møde så smukke mennesker, hvor eneste fællesnævner var offervilje og lysten til at hjælpe dyr. Og hurtigt viste det sig jo, at vi var forbundne på mange andre og mere spirituelle planer. Der er opbygget nogle venskaber, som vil vare evigt, og jeg håber, at jeg vil se min skildpaddefamilie igen. Forhåbentligt forenes vi i et tilsvarende projekt næste sommer. Jeg har i hvert fald sat min ferie af til det!

Så til jer, der overvejer at drage ud i verden og gøre en indsats, der kan virke crazy: GØR DET!!! Du kommer aldrig til at fortryde det!


Melissa

Vores officielle teamfoto. Camilla er nr. 5 og Melissa nr. 6 fra højre.

Vores officielle teamfoto. Camilla er nr. 5 og Melissa nr. 6 fra højre (foto: Sea Shepherd).

Efter en lang rejse ankom vi til fælleshuset, som var lejet af Sea Shepherd og hvor resten af crew-medlemmerne opholdt sig. Vi var i alt ca. 15-20 i de skiftende grupper. Allerede samme nat skulle vi på turtle-vagt. Vores vagter var hver nat fra kl. 19 om aftenen til kl. 5 næste morgen. Første aften fik vi en grundig introduktion og oplæring, da der er mange elementer, man skal være opmærksom på for ikke at forstyrre skildpadderne mere end højst nødvendigt. Vi blev certificeret Sea Turtle-reddere, og skulle på evt. forespørgsel fremvise vores certificering.

Green Turtle græsser på havbunden (foto: art.com).

Green Turtle græsser på havbunden (foto: art.com).

Det var mest arterne Green Turtle og Loggerhead, der holdt til på stranden. Green Turtle-babyerne er nogle utroligt speedy fyre, der bevæger sig enormt hurtigt, så her skulle vi være flere på vagt, når de poppede op af sandet. Green Turtle lever vegansk, når hun/han er udvokset, så jeg kom nok til at lægge min sympati hos
denne smukke og hurtige havskildpadde, der lever af havets græsser.

Der gik ikke mange nætter, før et af mine overvågningskuld klækkede, og det er nok en af de mest fantastiske oplevelser, jeg nogensinde har haft:  det gav et gys i mig, og det gav mening at være lige på det sted på det tidspunkt, for havde jeg ikke været der, så var næsten hele kuldet endt de forkerte steder og i den forkerte retning – nemlig væk fra havet. Det er slet ikke
til at beskrive følelsen, når man har samlet ca. 20-60 unger op i et spand, gået ned til strandkanten, forsigtigt sat dem ud i havet, vinket farvel og ønsket god rejse med en lille tåre i øjnene. ”Vi ses om 20 år”.

Et havskildpaddekuld klækker op af sandet. Rederne var indhegnet, så vi kunne se, hvor vi skulle være på vagt. Universitetet havde markeret rederne hver morgen og sat skilte på, som vi kunne kode til, hvornår ungerne forventedes at klække (foto: Sea Shepherd).

Et havskildpaddekuld klækker op af sandet (foto: Sea Shepherd).

Rederne var indhegnet, så vi kunne se, hvor vi skulle være på vagt. Universitetet havde markeret rederne hver morgen og sat skilte på, som vi kunne kode til, hvornår ungerne forventedes at klække.

Nætterne kunne være lange, tit med rigtig meget ventetid og med utrolig megen vandring i mørket udstyret med en rød kontrol-lampe (rødt lys er det mindst forstyrrende for havskildpadderne) fra den ene rede af stranden til den anden, kontakt med andre mennesker, som ikke havde noget at gøre med kampagnen, men blot var beboere eller turister, og som jeg stødte på under patruljeringen: party-folk, men også rare og nysgerrige mennesker.

Men når jeg så hjalp de små babyer ud i havet, så var det alle udfordringerne værd. På de 2 uger reddede jeg personligt 400 skildpaddeunger. Det giver en god følelse i hjertet.

Vi er begge enige om, at vi igen vil hjælpe havskildpadderne næste år, og måske endnu mere……

Det har været en oplevelse for livet, både med de handlinger, vi har foretaget, men sandelig også den oplevelse det er at indgå i sådan et passioneret team af veganere, der kæmper aktivt for en bedre verden. Vi har fået venner for livet.

For the oceans,

Camilla Kærslund og Melissa Panadevo

Sea Shepherd

Dejlige skildpadder i frihed, lige som det skal være (foto: Sea Shepherd).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *