Georgien – gadehunde og gode mennesker

Af Laura Momme

Jeg tog i start oktober til Georgien i Kaukasus området for at deltage i en mission som valgobservatør til Georgiens parlamentsvalg. Ud over at have rejst på Balkan et par gange, var mit møde med den del af Østeuropa en helt ny oplevelse, og jeg havde ingen idé om, hvordan det ville være at besøge dette sted.

Jeg har i mange år haft et meget stort hunde-hjerte og det betød også, at jeg inden min tur til Georgien havde læst lidt op på gadehundenes forhold i landet. Jeg fik læst mig frem til, at der alene i hovedstaden Tbilisis, hvor vi også skulle være på vores tur, var hele 60.000 gadehunde efter de officielle tal.

Shelterhunde

Jeg havde i samme forbindelse også fundet frem til et shelter i hovedstadens udkant, som hed GSPSA.  Jeg kunne fra deres Facebook-side læse mig frem til, at situationen for Georgiens gadehunde var meget presset lige så vel som for landets shelters, der stort set ingen hjælp fik udover donationer. Georgien er et land, som akut mangler lovgivning og beskyttelse af deres dyr, men også lovgivning for de mennesker, der prøver på at hjælpe dem.

Shelterhunde

Alle har ret til en chance til

Jeg var altså klar over, at situationen i Georgien var presset, da jeg tog derned. Alligevel var synet, der mødte mig, da jeg ankom, noget, der har sat sig fast. De steder jeg har rejst tidligere har været steder, hvor synet på hunde har været meget lig det danske, og jeg har derfor ikke været direkte konfronteret med problemer som i Georgien. På forskellige sociale medier som Instagram og Facebook følger jeg mange shelters verden over, men billeder og videoer er aldrig det samme som når man står ansigt til ansigt med det selv.

På turen var jeg så utrolig heldig at møde Patricia, som til hverdag arbejder for DFAS (Danish Friends of Animals). Vi faldt virkelig hurtigt i snak, både om de ting vi så dernede, men også bare vores fælles interesse for dyr og særligt hunde. Der gik nogle dage, hvor vores kalender var fyldt op med arrangementer omkring valget, men vi blev stadig hver dag konfronteret med de mange gadehunde og desværre også de mange lænkehunde, folk havde stående i deres haver. Vi bestemte os derfor for, at vi måtte prøve at gøre noget mens vi var dernede.

Patricia havde meget erfaring med indsamling og arbejdet med gadehunde generelt, og jeg havde inden afgang fundet shelteret GSPSA i udkanten af byen, som vi valgte at kontakte og efterfølgende starte en Facebook-indsamling til.

Gode mennesker samlet om et godt formål

Gode mennesker og masser af mad til shelteret

Vi fik fat i Irakli, der arbejdede som frivillig på shelteret og som også kunne tale engelsk. Han inviterede os til at besøge et adoptions-event de skulle holde om søndagen inde i byen – et virkelig rart og behageligt møde med uden tvivl nogle af de mest passionerede mennesker, jeg længe har mødt. Vores indsamling var på dette tidspunkt godt i gang, og vi aftalte med dem, at vi dagen efter skulle køre ud til et engrosfirma og købe mad og medicin. De var meget taknemmelige for vores donation, og vi fik os også en lang snak, hvor det kom frem, at det generelt var helt basale ting som penge til lønninger, husleje og dyrlæge-regninger, der virkelig var mangel på. Både Patricia og jeg var dybt rørte og overraskede over hvor passionerede disse mennesker var, og hvor stor en frivillig og ulønnet indsats de lagde i deres arbejde på shelteret såvel som det generelle arbejde med gadehundene i Tbilisis. Den eneste der fik løn, (når der vel og mærke var råd) var deres dyrlæge.

Gode menneskerDet var Patricia, der havde fornøjelsen af at få indkøbt de mange kilo mad og medicin sammen med Irakli og shelterets leder, Teimuraz. Vi havde i alt – takket være mange skønne mennesker – samlet godt 2.500 kr. ind. Inden de tog afsted, fik Patricia mulighed for at vise dem en stor setter-lignende hund, vi havde opdaget i en baggård, hvor den blev holdt i en lille kasse, kun med et lille hul i taget. Et virkelig forfærdeligt syn, men takket være Irakli og Teimuraz bliver der nu kørt en sag, og Irakli holder os jævnligt opdateret – en stor lettelse og endnu et taknemmeligt stykke arbejde fra deres side.

Benløs hund

Et manglende ben er ikke nogen hindring for leg!

Desværre er de enormt pressede på alle områder – shelteret overlever udelukkende på donationer. Hver dag kører de rundt til restauranterne i området for at indsamle madrester til deres dyr, og de dyr der lige nu tages ind, er meget slemme tilfælde; påkørte dyr, tydeligt syge dyr eller – som vi desværre også så en del af – dyr (særligt hunde) som for sjov er blevet lemlæstet. Der var flere hunde på shelteret med amputerede ben.  Shelteret gør altså en fantastisk indsats for at give hunde og katte en ny chance i livet på trods af deres i forvejen dårlige odds, men har bare desværre kun ressourcer til at tage dyr ind, som virkelig er i nød. Det betyder at de må træffe det svære valg det er at skulle efterlade og sige nej til mange.

ShelterhundeEfter at vi er kommet hjem, har vi stadig tæt kontakt med shelteret og gør lige nu alt hvad vi kan for yderligere at indsamle penge. Jeg får løbende opdateringer fra Irakli, som fortæller om hvad der foregår på shelteret. Vinteren har desværre ramt tidligt i år, så alt hvad der kommer ind af hjælp, gør en kæmpe forskel.

Turen til Tbilisis og vores møde med disse mennesker har for mit vedkommende været en lærerig og utrolig oplevelse. De har så få ressourcer, men alligevel knokler de alt hvad de kan for det de tror på og elsker. De kan langt fra nå ud til alle, men for dem de hjælper gør de en verden til forskel.

Skulle du have lyst til at hjælpe dette shelter i Tbilisis, kan jeg kun anbefale dig at kontakte dem – al hjælp gør en forskel!

Hvis du er interesseret i at vide mere, er du også meget velkommen til at skrive en mail.

Georgien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *