London – masser at komme efter for veganere

Af Rigmor Madeleine Lond

Der er masse af veganske valgmuligheder i London. Der er både deciderede vegetar- og veganske spisesteder, og valgmuligheder på almindelige restauranter m.v. Dejligt at være et sted, hvor planlægningen af, hvor man skal tage hen at spise er nem!

Lækker bruschetta på Amico Bio

Lækker bruschetta på Amico Bio

Vi var afsted i en weekend fra fredag til søndag i uge 45 – 2015. Vi spiste alle måltider ude – på nær morgenmaden, som vi tilberedte selv, og som bestod af toastbrød, peanutbutter, bananer og instantkaffe på hotelværelset…

Fredag startede vi med frokost på den mauritanske restaurant Marcel & Sons, som ligger ligger ved det trafikale knudepunkt Elephant and Castle. Marcel & Sons havde én vegansk ret på menuen. Det var en lækker, mættende nudelret med eksotiske grøntsager i til en meget rimelig pris.
Pris i alt: kr. 111,20 for to personer

Om aftenen tjekkede vi Happy Cow og valgte at tage til den økologiske og vegetariske italienske restaurant Amico Bio i kvarteret Holborn. De fleste af retterne var veganske, der var fyldt af mennesker, hyggelig og intim stemning og kæmpemæssige portioner. Vi valgte bruschetta til forret (se billedet) og to secundi og blev alligevel meget mætte.
Pris i alt: kr. 476 for to personer

Om lørdagen efter en hyggelig eftermiddag med sightseeing endte vi i Brixton, som bl.a. rummer et superhyggeligt mikrobryggeri – Brixton Brewery – hvor ejeren serverer øllene direkte i bryggeriet ved siden af de store ståltanke.

Hotte seitan wings på VegBar

Hotte seitan wings på Vegbar

Opløftede og fulde af god humle spadserede vi ud til en baren Vegbar, som så fuldstændig gennemsnitlig ud – lige bortset fra, at al maden var vegansk! Vi valgte seitan wings, som var hot-hot-hot og med gennemsnitlige pommes frites til. Ikke så meget p** dér! Som side-dish tog vi kimchi, hvilket var en god modvægt til den øvrige friturestegte mad.
Pris i alt: kr. 444  for to personer

Søndag gik vi tur i Hyde Park, så på fugle, mennesker og hunde og spiste frokost på den libanesiske Ya Hala, som ligger lige ved Paddington station. De har et blandet menukort, men med masser af veganske og vegetariske retter. Vi valgte begge Vege Mixed Mezze, som var en stor tallerken med mange forskellige små veganske portioner/smagsprøver. Igen til en rimelig penge. Bl.a. fik vi Baba Ghanouj, som vi længe havde haft lyst til at smage, og som er en libanesisk specialitet.
Pris i alt: kr. 285 for to personer

Opskrift på Baba Ghanouj: Brænd en aubergine over åben ild, hvorefter du graver ”kødet” ud af den forkullede grøntsag, moser det og blander lidt tahin og citron saft i (det forkullede skind smides ud). Det smager himmelsk med et touch af røg.

Alt i alt en rigtig hyggelig og velsmagende tur, og der er meget mere at komme efter!

Masser af veganske lækkerier hos Ya Hala

Masser af veganske lækkerier hos Ya Hala

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *