Risengrød

Risengrød hører julen til, og denne smager fantastisk – både med og uden margarineklatten, og så kan den tilmed også bruges til risalamande!

Risengrød

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 3,75 dl grødris
  • 3,75 dl vand
  • 2 tsk plantemagarine
  • 1,5 l Naturli' Soyadrik uden sukker
  • 0,75 tsk salt
  • kanelsukker til topping
  • Naturli' Smørbar plantemagarine til topping

Sådan gør du
 

  • Smelt plantemagarine i en stor gryde
  • Tilsæt vand og kog op
  • Tilsæt ris og plantemælk rør op under omrøring indtil det kommer i kog, hvorefter der skrues ned til middelvarme
  • Småkog under låg i ca. 40 minutter under jævnlig omrøring
  • Når en cremet, men fast konsistens er opnået, smages til med salt, og grøden serveres med en god klat Smørbar drysset med rigeligt kanelsukker

Noter

Er du ikke så vild med sojamælk, kan ris- eller havremælk også bruges - men mandelmælk kan ikke anbefales.
 

9 Comments

  1. Hvordan kan der kun være 3 gr. Kulhydrat i? 🙂

    • Kære Gine
      Tak for din kommentar – og fordi du er vågen! Der var gået noget helt galt med de metriske mål på opskriften, men det er rettet nu, så tallene burde være rigtige igen!
      Rigtig god aften <3

  2. Uffe Ildvedsen

    Det ville være en god idé, om I anbefalede høkasse/seng til kogning af risengrøden. Det er både strøm- og arbejdsbesbesparende – og så risikerer man ikke, at grøden brænder på.
    Proceduren er i starten den samme, men det er en god idé at give risene et opkog om morgenen og så sætte gryden på et kraftigt spækkebræt ind i sengen og pakke en dyne godt omkring den.
    Så skal grøden blot varmes op til spisetid – voila!

    • Kære Uffe
      Tak for dit energivenlige indspark, som andre forhåbentlig kan få glæde af 🙂 Vi har ikke selv prøvet metoden (endnu), men så snart vi har, skal vi nok skrive en note om den i opskriften.
      Rigtig god dag til dig <3

      • Uffe Ildvedsen

        Metoden er gennemtestet i generationer – dog med komælk, hvor risikoen er større for, at det brænder på.
        Men de sidste par år har jeg også brugt den med plantemælk, og det gør INGEN forskel!
        Altså: Ét opkog om morgenen, ind i sengen, og en kort genopvarmning ved spisetid. BUM!

  3. Morten Seifert

    Vi laver risengrød uden mælk, blot med vand. Både mine børn og jeg synes faktisk den smager bedre sådan. Har altid undret mig over tráditionen med at koge sine ris i flere liter mælk – næsten lidt klamt (men man bør bruge gode, aromatiske grødris af bedste kvalitet – ikke sådan nogle hvide luftris).

    • Hej Morten
      Det er helt rigtig, at man kan lave sin risengrød på vand, og flere benytter da også denne metode – vores personlige erfaring er dog, at vi får et mere cremet resultat ved at bruge plantemælk, så derfor bruger vi dette. Men det er klart; det er en smagssag, og så er det da også billigere at bruge vand 🙂
      Rigtig god dag til dig <3

  4. Hvorfor kan mandelmælk ikke anvendes

    • Hej Solvej

      Vi har prøvet at bruge mandelmælk og brød os ikke om smagen – så vi vil ikke anbefale andre at prøve 🙂 Men med sojamælk er den supergod!

      Rigtig god aften til dig <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *