Jamen – du har da selv (haft) kæledyr?

Er lille Stampe at sammenligne med fx de 30 millioner svin, der hvert år slagtes i Danmark?

Mulige spørgsmål

  • Må en veganer godt have et kæledyr?
  • Du snakker om indespærrede dyr, men du har jo selv (haft) indespærret et dyr i dit hjem – hvad er forskellen?

Mulige hensigter

  • Ingen! Mange personer spørger fordi de oprigtigt gerne vil have svar på spørgsmålet.
  • At påpege, at du er immoralsk ved at være modstander af indespærring og udnyttelse af dyr, når du selv holder et kæledyr indespærret i dit hjem.
  • At få dig til at virke inkonsekvent og derved utroværdig.

Mulige svar

  • Som veganer støtter man ikke handel med dyr. Det vil sige, man ikke finansielt støtter avlere, dyrehandlere eller lignende. Dette er ikke nødvendigvis det samme som at have et kæledyr.
  • I USA alene aflives der hver dag ca. 10.000 kæledyr, som er endt på internater af forskellige årsager. Vi har desværre ingen dansk statistik, men også herhjemme drejer det sig om mange dyr, der unødigt må dø hver dag. Imens avles der nye dyr, der sælges til mennesker, som så senere måske bliver trætte af eller irriterede over dyret og afliver det, smider det væk, efterlader det eller sender det på internat (til ensomhed eller måske aflivning). Det vil sige, at kæledyr over hele verdenen konstant aflives, mens mennesker køber nye kæledyr – alt imens andre kæledyr sidder alene i et bur og afventer deres skæbne. Altsammen på grund af menneskelig uansvarlighed. Dette system vil veganere ikke støtte, og derfor adopterer vi kun dyr.
  • At adoptere et dyr er at sidestille med at stille sit hjem til rådighed for en person i nød. Ikke alene støtter veganere dette, vi anbefaler det til alle! At hjælpe et dyr på et internat er en direkte måde at hjælpe ét (eller flere) liv på. Og for dyret, der bliver reddet fra en uvis skæbne (eller en aflivning), betyder din handling virkelig alt – og måske selve livet!
  • Veganere har et slogan ifm. kæledyr: “Don’t shop – adopt!”.
  • Inden jeg blev veganer og lærte om dette kredsløb af udnyttede dyr, der lider en grum skæbne på grund af menneskelig uansvarlighed – ja, der købte jeg kæledyr. Nu er jeg blevet klogere og vil ikke længere deltage i den form for udnyttelse.

Her kan du finde dit næste kæledyr – og samtidig gøre en verden til forskel for et ensomt, forladt dyr…

Dansk Dyreværn Århus Dyreinternat

Dyrenes beskyttelse

Dyrenes venner i Grønland

Dyreværnet

Fyns MarsvineInternat

Galgo SOS

Inges kattehjem

Kaninværnet

Kattens Værn

Nyt-hesteliv

Mangler vi nogle internater/værn på vores liste så skriv os en kommentar!

15 Comments

  1. Cæcilie Ærsøe

    Inges kattehjem, Odense, Glostrup og Næstved.
    Dyrenes beskyttelse, forskellige steder over hele landet.
    Fyns MarsvineInternat.
    Nyt-hesteliv, Fyn.

  2. Zennia Nikolajsen

    Hej.
    Hvis jeg adopt et dyr, hvad så med den mad jeg skal købe til den?
    Eller kan den leve af plantemad?
    Venlig hilsen Zennia

    • Kære Zennie

      Tak for din kommentar.

      Det kommer jo an på dyret. Nogle dyr er naturligt udviklede kødspisere (carnivores) andre kan spise både kød og grøntsager (omnivores). Katte er fx carnivores, og hunde er fx omnivores. Heldigvis bliver der, i takt med at interessen for veganisme stiger, udviklet nye fodertyper som tilsættes det som de specifikke dyr har brug for; så de kan leve sundt på en vegansk kost!

      Vi har ikke rigtigt selv en uddybende artikel om emnet, men start med at læse denne der lister forskellige produkter op: http://www.peta.org/living/companion-animals/vegetarian-cats-dogs/

      Og så vil vi lige rose dig for at gå med “adoptionsplaner” – way to go!! 🙂 <3

  3. Pingback: Dyreven? - Veganer.nu

  4. Hej
    Der er noget jeg ikke forstår, og håber at I vil svarer på det…
    I har i jeres opslag vedrørende hvad det vil siges at være veganer, skrevet at i ikke støtter op om cirkus, hvor i skrev følgende

    “cirkus (dyrene udsættes for indespærring, tvang og et unaturligt liv)”

    men kæledyr bliver jo netop udsat for det samme? men når I fx adopterer en indekat, så får I den jo også til at leve et unaturligt liv? Det ligger jo ikke i deres natur at være “indespæret” i fx en lejlighed? Eller spise dåsefoder fra REMA 100?

    Jeg skriver ikke dette for at være provokerende, men fordi jeg er nysgerrig 🙂

    • Hej igen Mia

      Tak fordi du har brugt tid på at læse herinde og tak for dit nysgerrige spørgsmål, som vi meget gerne svarer på!

      Det er en lidt svær sammenligning; at stille dyrene i cirkus, som lever et uværdigt liv under tvang for vores underholdnings skyld overfor et kæledyr, der er blevet reddet fra ensomhed og død ved at blive adopteret fra eksempelvis et internat. Sidstnævnte får livet i gave, og mens vi på ingen måde støtter den avl, der ligger bag kæledyr købt hos avlere og dyrehandlere, er vi så absolut for, at man redder de dyr, der mangler et kærligt hjem. 
      Uanset, at det betyder, at man så fx har en indekat, mener vi bestemt, at dette er at foretrække fremfor alternativet, som katten måtte have i situationen.

      Læs gerne mere om cirkusdyr lige her: http://www.veganer.nu/etik-moral/mima-og-hendes-moerke-vogn/ og om, hvad en dyreven er her: http://www.veganer.nu/etik-moral/dyreven/.

      Håber, at det svarede på dit spørgsmål  🙂

  5. Adopter en gadehund fra Spanien http://www.galgo-sos.dk/

  6. Sika Lynge

    Dyrenes Venner i Grønland er et lille internatet som kæmper for at redde herreløse dyr i det barske klima nordpå. Vi sender også hunde og katte til Danmark, når vi ikke kan videreformidle dem heroppe. Heller en dags rejse end aflivning. Man kan finde mere info om os på facebook Vi er i øvrigt flere veganere i foreningen ❤ Hilsen Sika (formanden for foreningen Dyrenes Venner i Grønland)

    • Kære Sika

      Tak for din kommentar <3

      Jeg har tilføjet jeres internat på listen! Tusinde tak for jeres gode arbejde!!

      Rigtig god dag herfra!

  7. Jeg kan langt hen ad vejen følge veganisme uden at være det 100 % selv. Men lige med hunden undrer jeg mig. Jeg er enig i at det kommerciele rasehundskoncept er kommet for langt ud og jeg er også enig i at der bliver aflivet alt for mange hunde uden grund. Men det er tusinder år siden at hunden og mennesket knyttede sig til hinanden til fælles fordel – og det er en fantastisk relation i de fleste tilfælde. Husdyrhunden er ikke et vildt dyr og jeg finder det forkert at man principielt vil lade denne slags dyr uddø fordi deres forfædre(forhunde?) valgte at følges og leve med mennesket. Man kan diskutere kenneler, men der er gode steder, hvor man faktisk har gode forhold og det kan være bedre end private hjem, hvor man ikke altid har styr på mental og fysisk sundhed. Rigtig mange hunde kommer til verden i private hjem og er typisk gadekryds fordi naturen gik sin gang. Menneskets ansvar er så at finde gode hjem til ungerne og her synes jeg så man burde sætte ind med krav til hundeejere, så hvalpe sikres et godt liv. Men at lade hunde uddø, fordi nogen ikke forstår ansvaret med hund – se det forstår jeg ikke. Dette er Ikke for at provokere, kan nogen forklare mig hvad der skal ske med tamhunde – skal de uddø eller har jeg misforstået noget?

    • Kære Toni

      Jeg forstår hvad du skriver og det kan føles som et tab at lade dyr uddø. Rent praktisk vil det nok heller ikke ske, i hvert fald ikke i vores levetid, og nok heller ikke i vores børns eller børnebørns levetid. Dertil er der for mange mennesker som fortsætter med at avle hunde. Men lad os lige prøve at tænke over det engang. Går det ud over den enkelte hund at dens art eller race uddør? Nej. Det har intet med individet at gøre. Det er i os mennesker at der rører sig en ubehagelig følelse af tab ved tanken. Det er vores følelser der stritter imod. Hvis ikke arten/racen uddør og folk fortsætter med at være så egoistiske og ligeglade som de er i dag tvinger vi derfor alle fremtidige individer til et liv hvor en stor procentdel af dem må gennemgå et smertefyldt liv som gadehunde eller internathunde – efterfulgt af en aflivning. Det vil, pr. automatik, være det liv som vi ved de får – bevist udfra perspektivet om at det er sådan, de har det i dag. Der er ingen grund til at tro, at vi som art pludselig ændrer vores opførsel så radikalt, at vi kan garantere alle hunde sikkerhed og kærlighed i deres liv.

      Det leder mig til den konklusion, at vi derfor pålægger hundene lidelser, mishandling og død alene udfra vores eget følelsesliv, som har svært ved at rumme tanken om en verden uden hunde som kæledyr. I princippet gælder det alle kæledyr, som er blevet avlet væk fra deres naturlige ophav.

      Hvis man oprigtig elsker hunde (og ikke blot elsker at *eje* en hund – hvilket bestemt ikke er det samme) synes jeg, at man skylder hundene at tænke på dem udfra *deres* perspektiv og ikke sine ego-centrerede følelser.

      Jeg synes ikke at det kan retfærdiggøres, at en stor procentdel af alle hunde skal gennemgå lidelser for vores følelsers skyld. Hvis man tænker over definitionen på veganisme (læs mere om den her) er det også fuldt ud muligt rent praktisk at leve uden at avle dyr til menneskeligt selskab. Det er en form for udnyttelse at avle dyr til at opfylde vores behov – og netop det at afstå fra udnyttelse af dyr er det centrale emne i veganisme.

      Det bedste hilsner herfra – og tak for din kommentar!

  8. Mariann Skott

    Tak for jerws arbejde for de hjemløse dyr <3 Husk også Tingskovens Dyreinternat ved Aarhus 🙂 <3 https://www.ddaa.dk/

    • Kære Mariann

      Tak skal du have 🙂 Vi har opdateret artiklen med ddaa.dk 🙂

      Tak for hjælpen <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *