Har andre patent på ord, teksturer og smage, som vi er vokset op med?
Mulige spørgsmål/konstateringer
- Hvis vegansk mad er så godt, hvorfor kalder I det så det samme som “almindelig” mad?
- En bøf kan sgu’ da ikke være andet end kød!
- Hvorfor laver veganere mad/retter som ligner og smager som kød, når de nu har valgt kødet fra?
Mulige hensigter
- Positivt: Oprigtig interesse
- Negativt: At tro (og håbe?), at man kan fange veganeren i hemmeligt at hige efter at spise dyrenes kropsdele eller sekreter.
- Negativt: At holde veganeren “udenfor” ved at afskære denne fra sin madkultur og historie ved at insistere på, at ikke-veganere har ‘patent’ på retters navne og derfor kan diktere, hvad disse skal indeholde af animalske ingredienser.
Mulige svar
- Veganere fravælger animalsk mad udfra etiske årsager og ikke fordi de ikke kan lide smagen og/eller teksturen.
- Nogle veganere bryder sig ikke om at vegansk mad bringer associationer til mad med animalske ingredienser. Andre har ikke noget mod det. Sådan er vi så forskellige!
- Mange madbloggere og kokke leger med navnene, så de lyder sjove og samtidig lyder bekendte – uden at man er i tvivl om, at retten afskiller sig fra den dyreholdige ret. Mange mennesker finder dette sjovt og hyggeligt, og der ‘går sport’ i at finde gode navne. Veganer.nu står bl.a. bag retter som “Stegt elsk med persillesauce“, “Frifordeller“, “Fløjet and“, “Spaghetti med glødsovs” og flere andre. Selvom du måske ikke spiser vegansk, kan du da godt indrømme at det er lidt sjovt, ik’ 🙂
- Nybegyndere indenfor veganismen har nogle gange svært ved at overskue alt det nye mad! Derfor kan en ret som “Frifordeller” virke som en kærkommen ‘gammel ven’, fordi man instinktivt ved, at det må være lidt ligesom frikadeller – og dem kunne man godt li’. Så har man en ekstra dag til at læse om andre retter og navne, uden at gå i stå over og blive rådvild over alt det nye som fx specialingredienserne tofu, seitan, tempeh osv.
- Vi har alle en historie med mad og kan finde tryghed i smage og navne. Derfor kan vi nogle gange (ikke altid!) godt li’ at kalde maden det samme, eller næsten det samme. Det betyder ikke, at vi har lyst til at konsumere dyrs hud, organer, muskler, sekreter eller andet – men blot at vi også nogle gange har brug for en tallerken, der ser bekendt ud i forhold til det, vi er vokset op med. Fx det at spise en sandwhich eller en burger – selvom det der er inden i ikke er animalsk, kan man jo godt savne følelsen af at sidde med sådan en krabat mellem hænderne 🙂
- Ord som ‘bøf’, ‘frikadelle’, ‘steg’ osv. er allesammen ord, der kan betyde præcis det, vi har lyst til. Nogle mennesker laver disse retter med hud, muskler, organer og sekreter fra dyr – og andre bruger grøntsager. What’s the big deal?
- Vi har alle minder om maden i sociale sammenhænge. Nogle veganere vil gerne beholde en relation til fortiden ved at spise mad som de før har nydt sammen med venner, familie, kolleger osv – blot uden dyr eller sekreter for dyr. Igen; What’s the big deal?
Læs/lyt desuden til denne glimrende omtale af emnet af Colleen Patrick-Goudreau.