Jamen – kød gjorde vores hjerner store!

Nej – det gjorde adgangen til kalorier og tilberedning af maden ved brug af ild.

Mulige spørgsmål

• Hvordan vil du måske forklare udviklingen af vor helt unikke og kæmpestore hjerne?

Mulige hensigter

• At bruge menneskets millionårige evolution som retfærdiggørelse for at købe kød.
• At indikere, at man får en lille hjerne af at spise grøntsager (!).
• At indikere, at du skal være taknemmelig for, at mennesket spiste kød for mange, mange år siden – ellers havde du haft en lille hjerne i dag.

Mulige svar

• Det er ikke bevist, at det var kødet i sig selv, der gjorde hjernen større – tværtimod er det fornuftigt at antage, at det blot var adgangen til kalorier som gjorde den positive forskel for vores evolution. Kalorier der lige så godt kan komme fra stivelse, fx knolde og rodfrugter samt i kerner og nogle fugter og nødder. Dette bekræftes i et nyligt studie i Quarterly Review of Biology omtalt i Berlingskes artikel “Kødfuld stenalderkost får kniven“. Studiet er også omtalt på ScienceDaily i artiklen “Paleo diet: Big brains needed carbs“. Nedenfor er de væsentligste konklusioner fra studiet;
  1. Hjernen kører på glukose, som er et sukkerstof, og lægger beslag på 25% af kroppens energibudget. Den mest effektive måde for kroppen at lave glykose på, er ved at omdanne stivelse, og derfor er det usandsynligt, at høje glykosekrav har været opfyldt ved en kulhydratfattig kost.
  2. Graviditet og laktering kræver endnu mere af kroppens glykose, og lavt glykoseindhold hos moren kompromitterer både morens og barnets helbred.
  3. Stivelse har været direkte tilgængelige for vores forfædre i form af knolde og rodfrugter samt i kerner og nogle fugter og nødder.
  4. Rå stivelse er svært at fordøje, men når det er tilberedt (fx ved at koge rodfrugterne), nedbrydes deres molekylære krystalstruktur og de fordøjes meget lettere. Der er derfor meget der tyder på at det blot var opdagelsen af ilden, og tilberedning af grøntsager, som gjorde den store forskel mht. et forhøjet kalorieindtag.
  5. Amylase-spyt-gener (amylaser er enzymer, som katalyserer spaltning af polysakkarider, som f.eks. stivelse og glykogen) findes normalt i flere kopier i mennesker (6 i gennemsnit), men kun i to kopier hos andre primater. Dette forhøjer mængden af amylase-spyt og forhøjer derfor også vores evne til at fordøje stivelse. Den præcise dato for, hvornår vi muterede til at have dette forhøjede antal amylase-gener er ukendt, men genforskningen peger på, at det er sket indenfor den sidste million år.
• Når det allerede er konstateret, at der ingen sundhedsmæssige ulemper er ved at spise vegansk mad, har den menneskelige evolution ikke noget at gøre med hvad du vælger at købe ind til aftensmaden. Der ikke er ingen helbredsmæssig fordel eller årsag til at spise kød! Ingen! Se under sektionen Sundhed.
• Konklusionen er, at når de rådgivende organisationer i både ind- og udland fastslår, at en varieret plantebaseret kost er sund for mennesker i alle stadier af livet, er der absolut ingen grund til at kigge flere millioner år tilbage i tiden for at vide, hvad man skal købe til aftensmad. Medmindre, selvfølgelig, man leder efter en undskyldning for at fortsætte sit forbrug af kød.
• Der findes ikke et “hjerne-vokse-stof” i kød, der gør hjernen stor (!).