Hvad er en veganer?

 

Kort sagt er en veganer er en person, der forsøger at minimere udnyttelsen af dyr.

Vi undgår mad og produkter lavet af dyr samt al anden udnyttelse af dyr når dette er praktisk muligt. Grundlæggende er veganere dyrenes stemme, da dyr ikke selv kan sætte sig til modværge overfor mennesket.

Her er den officielle definition på veganisme;

Veganism is a way of living which seeks to exclude, as far as is possible and practicable, all forms of exploitation of, and cruelty to, animals for food, clothing or any other purpose. ~ The Vegan Society (kilde)

Hop ned i bunden til konklusionen


Veganere er imod tankegangen om, at mennesker har moralsk ret til at indespærre og dræbe dyr, blot fordi vi fx kan lide smagen af deres kød. Det siger derfor sig selv, at veganere udelukker produkter lavet af dyr fra deres kost (og deres liv generelt). Dét mener vi er det mindste, vi som mennesker kan gøre; at minimere den smerte og gene, vi pålægger dyr. Vi viser, bl.a. gennem vores daglige valg af mad, hvordan man kan leve uden at dræbe dyr eller påføre dem unødvendige lidelser.

Af konkrete produkter undgår vi læder (køer skal slagtes), honning (dronninger dræbes rutinemæssigt for at give plads til nye), hønseæg (de små hanekyllinger aflives straks efter udklækning), gelatine/husblas (udtræk fra døde køer og grises knogler), silke (silkeorme koges inden de kommer ud af deres pupper), mælk og ost (køer indespærres, insemineres kunstigt og dræbes), pels (pelsdyr sidder i bur hele deres korte liv, inden de dræbes), cirkus (dyrene udsættes for indespærring, tvang og et unaturligt liv), alle former for transport, der involverer, at dyr skal slæbe/trække mennesker (elefantridning, hestevogne, æselridning osv.) og indespærring for at mennesker kan føle sig underholdt (cirkus, delfinariums, zoos) og selvfølgelig jagt ligegyldigt hvilke undskyldninger jægere bruger til at smykke deres “argumenter” med. Desuden gør vi selvfølgelig alt hvad vi kan for at undgå produkter der er testet på dyr (f.eks. kosmetik, sæber, rengøringsartikler) – og vi er absolut heller ikke tilhængere af (såkaldt) forskning som bruger dyr til eksperimenter. Mange af disse eksperimenter er voldsomt ineffektive og grusomme for dyrene. Som en sidenote skal det siges at veganere generelt også er imod tiltag som The Ice Bucket Challenge – ikke nok med folk over hele verdenen spilder en masse vand (og lære deres børn det er ok og sjovt at spilde vand), men støtten går til en organisation som eksperimentere på dyr i stor stil – til trods for en så elendig statistik at du tror det er løgn når du læser om det. Hermed en artikel af en læge (M.D / M.P.H) om netop ALS og Ice Bucket Challenge.

To marsvin

Marsvin – individer med hver deres personlighed

Hvis du nogensinde har haft et kæledyr ved du, at dyr har personlighed. Det bliver rigtig tydeligt, hvis du har prøvet at miste et kæledyr, og så anskaffer dig et nyt… Opfører det nye kæledyr sig præcis som dets forgænger? Nej, vel? Dyr har hver deres personlighed – ligesom dig og mig. Vi kalder os selv for mennesker – men vi er jo også dyr, der lever på denne klode sammen med andre dyr. Man kan således argumentere for, at der basalt set ikke er nogen forskel på os, selvom vi mennesker opfører os meget anderledes end de andre dyr. Vi er alle individer. Vi sanser vores omgivelser. Vi tænker tanker – ikke de samme tanker – men vi tænker alle. Vi prøver at undgå smerte. Vi vil leve. Dette gælder os alle – også de dyr, som vi af historiske årsager har som kæledyr og de dyr, som mange mennesker spiser.

Når man først har indset dette – hvordan kan man så retfærdiggøre, at man indespærrer og dræber dyr?

Når vi diskuterer med ikke-veganere, falder deres modvilje mod veganismen ind under 4 overordnede punkter;

  • sundhed/nødvendighed
  • smag
  • historie/kultur
  • bekvemmelighed

Lad os bruge lidt tid på at gå gennem hvert punkt herunder.

Sundhed/nødvendighed

Det er vores opfattelse, at der ingen sundhedsrisiko er ved en varieret, ren vegansk kost. Dette understøttes af amerikanske “Academy of Nutrition and Dietetics” (tidl. American Dietetic Association), som i 2003 sammen med “Dietitians of Canada” udgav følgende position paper; “Position of the American Dietetic Association and Dietitians of Canada: vegetarian diets.”, der også inkluderer vegansk kost. Dette gælder mennesker i alle aldre og i alle stadier af livet (mand, kvinde, barn, teenager, voksen, gammel, gravid, ammende). En anden stor organisation, “Physicians Committee for Responsible Medicine” (der består af 12.000 læger, diætister og forskere), har en hel sektion på deres website, der omhandler vegetarisk og vegansk mad. I første svar i deres generelle FAQ står bla. følgende:

“Vegan diets, which contain no animal products (meat, dairy, eggs, or other animal products), are even healthier than vegetarian diets. Vegan diets contain no cholesterol and even less fat, saturated fat, and calories than vegetarian diets because they exclude dairy and eggs. Scientific research shows that health benefits increase as the amount of food from animal sources in the diet decreases, making vegan diets the healthiest overall.”

protein-400Men hvad med protein? Eller B12 vitamin? Vi ved alle, at kød indeholder protein – og vi ved også, at det er vigtigt vi ikke ‘får for lidt’. Men hvem ved, at planter også indeholder protein – og at de indeholder præcis den mængde vi har brug for? Derfor får “proteinspørgsmålet” fra kødspisere altid veganere til at trække på smilebåndet, for så snart man siger man er veganer (eller vegetar) har folk travlt med at øse ud af deres viden om protein, selvom de sjældent ved mere om emnet end hvad reklamerne siger, eller hvad man (i god mening) er blevet opdraget til at tro. Kort sagt får man præcis det protein man skal have, hvis man spiser sig mæt hver dag i en varieret, plantebaseret kost. Ellers ville det jo heller ikke give mening, at både Fødevarestyrelsen, A.N.D. og PCRM anser plantebaseret kost for sund og uproblematisk for mennesker. B12 er en lidt anden sag, og der er mange årsager til, at man kan mangle B12. Udover kosten kan B12-vitaminmangel skyldes maveproblemer (gastritis, anemia), tidligere maveoperationer, mavebakterieproblemer, parasitter, Graves, Lupus, forbrug af mavesyre-dæmpende medicin eller et voldsomt alkoholforbrug. I dag er alle mennesker i den vestlige verden faktisk i farezonen for B12-vitaminmangel, da køerne som regel slet ikke går og spiser græs og jord, men står hele deres korte liv på et betongulv og spiser majs, soja eller kraftfoder. Det er et symptom på vores (syge) landbrugsmaskine. Vi veganere tager som regel et tilskud af både B12- og D-vitamin for at være på den sikre side i forhold til  B12, og fordi der (desværre) ikke er så meget sol i Danmark, hvor man ellers kan få D-vitamin fra.

Det efterlader ikke megen tvivl; at leve vegansk er det sundeste, man kan byde sin krop! Fødevarestyrelsen er lidt mere tilbageholden mht. vegansk mad til små børn – de mener, man skal planlægge maden sammen med en diætist. Men de ser ingen problemer for voksne mennesker. Hvorfor kontrasten mellem vores lands myndighed, der rådgiver 5,5 millioner mennesker er så forskellig fra Amerika og Canadas myndigheder, som samlet rådgiver  352 millioner mennesker (USA: 317 millioner og Canada: 35 millioner) kan vi ikke forklare – ikke derved sagt, vi ikke mistænker visse faktorer – men vi må blot nøjes med at konstatere, at mennesker over hele verdenen lever sundt og godt på vegansk kost, uanfægtet af hvad Fødevarestyrelsen mener.

Kort sagt: Det er ikke nødvendigt at spise dyr i dagens Danmark. Det er ikke sundere at spise dyr eller produkter fra dyr i forhold til en ren plantebaseret kost. Vi har alt, vi skal bruge, i de plantebaserede fødevarer som findes i dagligvarebutikkerne.

Smag

Hakkebøf

Uhm, vegansk hakkebøf!

Mange veganere kommer fra kødspisende familier – inkl. os to skribenter på dette website. Vi er, som mange andre, opdraget i den tro, at det er nødvendigt at spise dyr og drikke koens modermælk. Vi elskede kød, elskede mælk og elskede ost, før vi blev veganere. Men kan det, at vi elsker smagen alene retfærdiggøre, at man indespærrer og dræber dyr? Er der forskel på smags-nydelse og bare nydelse? Ville du fx ønske at stoppe en person på gaden, der var ved at slå en hund ihjel, fordi selve akten af drabet gav ham nydelse? Det håber vi , at du ville – for kan et dyr nogensinde fortjene, at vi behandler det sådan? Men hvorfor skulle det være ok at slå et dyr ihjel for én slags nydelse (smagen), men ikke for en anden slags nydelse (selve akten)? For dyrens synspunkt er der jo ingen forskel – det bliver slået ihjel og er dødt og borte. Vores svar er, at begge situationer ikke er ok. Det er moralsk forkert og en forbrydelse mod dyret. Vores sind er blot så påvirket af vores opdragelse og syn på, hvad der er ‘normalt’, at vi helt har mistet perspektivet! I hvert fald dét perspektiv, der betyder noget for dyret! Vi kan ikke se skoven for bar’ træer – eller grisen for bar’ bacon! Når man først begynder at tænke over dette, indser mange, at (smags-)nydelse ikke giver mennesker lov til at dræbe dyr. Slet ikke, når der ikke er et sundhedsmæssigt (eller overlevelsesmæssigt) argument, som vi netop har forklaret at der ikke er.

Bare rolig; du vil elske vegansk mad. Allerede indenfor 10 til 14 dage er alle dine smagsløg blevet udskiftet, og du kan derfor virkelig begynde at smage nuancerne i alle de lækre råvarer, der vokser op af jorden. Hvis du stadig ikke kan klare tanken om at skulle undvære pølser, burgere eller ost, så bare rolig. Der findes masser af sådanne produkter du kan købe, som er lavet helt af planter, men som smager præcis som kød eller ost! Utroligt – men sandt! Og markedet boomer, så der kommer flere og flere.

Kort sagt: God vegansk mad smager lækkert, og du kan købe næsten de samme produkter du er vant til (bare uden dyr og dyrs lidelser), hvis du er utryg over at skulle undvære dem i starten. Dine smagsløg er komplet udskiftet efter 10-14 dage, og du vil opleve en fornyet smagssans, som ikke er blevet overdøvet af kød, fedt og salt. Du vil, som alle andre, der skifter til en vegansk kost, blive overrasket over både kvalitet, tekstur og smagsnuancer i det veganske madunivers. Oplevelser, som du blot ikke har fokuseret rigtig på endnu!

Historie / kultur

Mennesket, inklusive os danskere, har en lang og kompleks historie. Som altid er der både positive og negative ting i fortiden – ting, som vi er stolte af og ting, som vi helst ikke snakker om. Danskerne har, som mange andre folkeslag, røget cigaretter indenfor i børns selskab – og nogle gør stadig – selvom vi i dag ved, at passiv rygning er skadeligt. Mestre har tæsket deres lærlinge. De “rige” har tæsket “de fattige”, der arbejdede for dem (tyende).

Crying child

Grædende barn – (D Sharon Pruitt)

Vi har også, fuldt lovligt, tæsket vores børn. Det var faktisk først i 1997, at børn endegyldigt blev beskyttet af lovgivningen.

Fællesnævneren for ofrene er, at de er svage (på den ene eller anden måde) i forhold til den, der tæsker dem. Det forhold kan man kalde undertrykkelse. Kvinder er historisk også blevet tæsket af fysisk overlegne mænd – og det var først i 1915 at kvinder fik lov at stemme! Vi har derfor en lang (men ikke stolt) historie for at undertrykke de svage i samfundet. Bør vi holde fast i den kultur, blot fordi det var vores kultur?

Nej – selvfølgelig ikke. Vi kan ikke bruge historie eller kultur til at retfærdiggøre undertrykkelse af de svage. Vi skal være stolte af, at vi trods alt har opdaget, at det ikke er moralsk rigtigt at undertrykke de svage. Blot fordi vi kan undertrykke dem, giver det os ikke lov! Dette inkluderer selvfølgelig dyr, som nok må anses at være de svageste på denne klode.

Kort sagt: Vi har en lang historie, der som mange andre nationaliteter indeholder negative aspekter, som vi som samfund har fået ændret. Vi har ikke stædigt holdt fast i disse aspekter men har indset, at fx undertrykkelse er moralsk forkert. På samme måde er undertrykkelse af dyr moralsk forkert – vi ved det godt, og det er derfor også sjældent, at vi har lyst til at se, hvordan de bliver behandlet af det industrialiserede landbrug eller ønsker at være vidne til deres slagtning.

Bekvemmelighed

Man kan koge en masse argumenter ned til “bekvemmelighed”. Det kan være, at du allerede er blevet god til at lave hurtig mad ved at bruge kød, mælk, ost eller æg, og at du ikke lige kan overskue at lave noget andet, fordi du skal bruge lidt til på at sætte dig ind i nogle andre råvarer. Det kan også være, at du føler dig idéforladt og derfor “falder tilbage” på det, du kender. Det kan også have noget at gøre med, at du kender til nogle bestemte retter, som du føler dig tryg ved – madlavningen er velkendt og bekvem – og ligeledes er smagen.

Godt nyt! Man kan lave alt det du kender, i en vegansk version. Noget af det sjoveste for en veganer er at se kødspiseres ansigt, når det går op for dem, at den æggesalat, stegte rødspættefilet eller burger, de med stor iver er ved at fortære, faktisk er lavet af 100% planter! Det kræver blot en lille indsats at lære at forandre din kost, og det håber vi at du er enig i at dyrene fortjener! Vi skal nok hjælpe og guide dig – og hvis du har spørgsmål, er vi at finde på facebook!

Kort sagt: Menneskelig bekvemmelighed er ikke rigtig et argument for de smerter og lidelser, som vores venner, dyrene, skal gennemgå. Vi bør hanke op i os selv, se os omkring og ændre vores vaner, så vegansk mad bliver bekvem for os. Alle kan gøre det, hvilket hver en veganer fra en kødspisende baggrund er et sundt, levende eksempel på.

Konklusion

Vi har i dette afsnit behandlet de 4 mest anvendte årsager til kødspiseres modvilje mod vegansk kost; sundhed/nødvendighed, smag, historie/kultur og bekvemmelighed. Vi har gennem vores argumenter konkluderet, at ingen af disse punkter retfærdiggør indespærring og drab af dyr, når der i vores samfund er en overflod af grøntsager, bønner, linser, bælgfrugter, nødder, kerner samt endda plantebaserede efterligningsprodukter, man kan bruge i en snæver vending.

At bliver veganer er mere end ikke at spise kød, men at stoppe med at spise produkter, der er baseret på eller kommer fra dyr, er det mest betydningsfulde du som kødspiser kan gøre lige her og nu for dyrene, din egen sundhed og for vores fælles miljø. Hvis du anser dig selv om værende en dyreven og imod dyremishandling, er det eneste logiske – og rigtige – at skifte til en vegansk kost.

I dag er første dag i resten af dit liv!

14 Comments

  1. I er imod indespærring af dyr. Men kæledyr er oki. Det forstå jeg ikk

    • Kære John

      Tak for din kommentar.

      Emnet er også kontroversielt blandt veganere, for vi elsker jo dyr 🙂

      Det er estimeret, at der i USA alene bliver aflivet 10.000 dyr på internater hver dag. 10.000! Vi har desværre ikke en dansk statistik på hånden, men der bliver også efterladt (og aflivet) en masse dyr her – og i resten af verdenen. Hver dag bliver der også født nye dyr til kæledyrsindustrien. Folk køber altså kæledyr mens andre bliver aflivet, fordi ingen gider at have dem. Dét er vi imod – det er urimeligt overfor dyret, som intet har gjort for at fortjene den behandling. Vi har derfor intet imod, at folk adopterer fra internater – faktisk anbefaler vi det og har også selv gjort det. Vi anser det som at stille husly til rådighed for en person i nød. Derfor mener vi at det er ok at have et kæledyr, bare man har reddet det fra et internat/døden, og ikke økonomisk støttet mennesker der avler dem med profit for øje.

      • Men hvad så med det, som kæledyrene får at spise? Både hunde og katte spiser kød, også selv om det måske er omdannet til tørfoder, og mange andre dyr har måttet lade livet, for at det foder kan fremstilles. Der er et etisk problem her, ikke?

        • Kære Christian

          Tak for din kommentar.

          Jo – du har helt ret. Det er et etisk problem, og et som mange veganere har løst – de bruger nemlig fx vegansk hunde- og kattemad. Det er fuldt ud muligt for både hunde og katte at leve på vegansk mad. De skal dog vænnes til det, ved at iblande en stigende andel vegansk foder i det eksisterende foder i en overgangsperiode. Der er flere forskellige produkter at vælge mellem – noget som vi selv med stor interesse har læst og hørt om fra både danske og udenlandske veganere. Bemærk at det ikke er det samme som at give sin kat en kost bestående udelukkende af fx gulerødder. Det veganske foder er lavet specifikt til dyreartens specielle ernæringsmæssige behov. Hvis det lyder underligt, så blot tænk på at det er det samme for fx alle de grise og køer som danskerne spiser. Rigtigt mange af dem får fx kunstigt tilsat B12 vitamin i foderet – et vitamin som mange danskere fejlagtigt tror er at finde “naturligt” i kød. Man kan også sammenligne det med en vitaminpille – noget som mange danskere i forvejen tager. I tilfældet mht. vegansk dyrefoder, er vitaminpillen blot tilsat maden direkte – så at sige.

          Du kan desuden læse lidt mere om veganisme og kæledyr her: http://www.veganer.nu/spoergsmaal-og-svar/jamen-kaeledyr/

  2. Som vegetar, men ikke veganer, gennem ca. 20 år uden at have anden årsag, end at jeg ikke bryder mig om at spise et dødt dyr, bliver jeg ofte mødt med proteinspørgsmålet og, “hvad spiser i så juleaften” (valnøddesteg iøvrigt). Vi bruger jævnligt diverse “køderstatninger” i vore mad (tofu, soyaprotein, Quorn mm), men mange mener, det er “snyd”. Som vegetar har man kun lov til at spise salat og frugt. Ikke mange – desværre – kender til de skønne former for linser, bønner og quinoa, der findes, og som både smager og mætter godt og er rige på proteiner. B12 tager vi ikke, men vi spiser jævnligt en saltreduceret gærekstrakt ( ikke Marmite), som vi får fra venner i England. Det er rigt på B12. England er iøvrigt meget længere fremme end vi er mht. vegetarisk mad. Endelig forstår jeg ikke de gode mennesker, der synes, det er forkasteligt at gå i pels, når de selv går i lædersko og forresten spiser kød og fisk med største fornøjelse. Jeg kan mærke, jeg har veganerpotentiale. Det kommer en dag!

  3. Jeg er nylig veganer – er gået all in fra den ene dag til den anden efter for alvor at have fået øjnene op for alt hvad der ligger bag menneskers udnyttelse af dyr. Jeg kunne simplethen ikke finde på undskyldninger mere! Det har ikke været svært, jeg savner intet af det jeg plejede at spise, plantemælk smager fantastisk, jeg spiser en masse frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter og jeg har KUN den gode smag i munden – jeg elsker det. Mit problem opstår i forbindelse med min familie og venner. De har ingen forståelse, synes det er ekstremt og bliver ved med at påstå at det er nødvendigt for mig at planlægge mig mad nøje osv osv osv – alt sammen ting som jeg var blevet “advaret om” af de få veganere jeg kender. Men det er svært synes jeg, og det ender ofte i diskussioner og skænderier, og det gør mig ked af det. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved deres valg af mad, og jeg forlanger intet af dem – jeg tager selv med med ved sammenkomster og pådutter ingen noget. Jeg har gennemtænkt alle aspekter af mit valg og synes selvsagt det er det eneste rigtige – men jeg savner velvillighed fra mine omgivelser.
    Jeg er desuden glad for at have fundet jeres side. Opskrifter på specielt kager er noget jeg er glad for 🙂 Tak!

    • Kære Amalie

      Tak for din kommentar.

      Først og fremmest; way to go!! Du er sej, at du er gået all in og gået direkte fra kødgryderne til grøntsagsgryderne fra den ene dag til den anden. Det kender vi også andre der har gjort, og det er jo også fuldt ud muligt – hvis man ellers “tør”. Der er i hvert fald nok med folk, der prøver at overbevise én om, at man langsomt skal udfase de ikke-veganske produkter, eller at man først skal være vegetar, før man bliver veganer. Det er selvfølgelig unødvendigt – som du så flot selv har fundet ud af!

      Faktisk er det største problem for mange veganere netop det sociale element. Det er helt normalt at blive udfordret på sin nye, sunde, miljøvenlige og dyrevenlige livsstil af både familie, venner og bekendte. Det er selvfølgelig sørgeligt, at vores ansvarsfulde handling i dén grad kan provokere folk omkring os, men sådan er menneskers forsvarsmekanismer og tankegang åbenbart og dét må vi lære at håndtere, så godt vi kan.

      Først og fremmest vil vi anbefale dig at se Melanie Joys præsentationer (kig under videosektionen her på Veganer.nu) af det, hun kalder ‘carnism’. Hun siger bl.a., at vi alle er ofre for den voldelige ideologi, som kødspisning jo er – og det hjælper mange til ikke at se dem der kritiserer som nogen, der bare er ude efter dem. De har sikkert allerede sympati for dyr, men er ofre for ideologien og industriens vedvarende pres til at anskue ikke-veganisme som værende normalt, nødvendigt og naturligt (de 3 n’er).

      Dernæst kan du bede om ro vedr. dit valg. Der er ikke noget galt i fx at sige “Ved du hvad – jeg har besluttet mig for at leve sådan her. Det gør mig glad, og jeg føler mig både sund og rask. Kostrådene i både ind- og udland siger, at man sagtens kan leve sundt og godt som veganer, og det er nok for mig. Jeg har ikke lyst til at diskutere mit valg med dig, og det må du respektere.” – eller noget i den stil.

      Slutteligt kan du søge veganer-hjælp i de veganske fællesskaber, som findes på nettet – bl.a. på Facebook – hvor du kan vende dine spørgsmål med andre eller blot skrive, hvad du oplever og så få feedback fra ligesindede. Det er faktisk rigtigt rart. Du kan også være heldig at finde nogle nye Facebook-venner, som kan hjælpe dig med dine diskussioner – hvis de altså også er på din væg.

      Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive spørgsmål til os – skriv evt. “privat” til os gennem vores Facebook-side – så skal vi nok svare på dine specifikke spørgsmål. Dét at kunne lukke af for en diskussion eller sætte folk til vægs med argumenter, er en disciplin, som alle kan lære, hvis man har lyst. Kig på vores “Spørgsmål og svar”-sektion for mere om dette.

    • Min erfaring er, at folk på en eller anden måde bliver provokeret, fordi de føler sig ubevidst angrebet på deres livsstil/værdier, selvom man ikke prøver at pådutte dem noget. Det er en måde for dem at retfærdiggøre sig selv

      • Kære Amalie

        Tak for din kommentar. Det har du nok ret i – vi har også oplevet det masser af gange. Det skal dog siges at vi opfatter folk “fanget” i den systematiske indoktrinering som carnisme er, og at de på den måde selv kan anskues som ofre for ideologien der fastholder det forfejlede syn at man skal spise dyr. Vi kan varmt anbefale Melanie Joy i den forbindelse, hun har bl.a lavet et rigtig godt TEDx fordrag som du kan se her.

  4. Hej.
    Jeg vil rigtig gerne blive veganer og har vil det i noget tid nu. Men jeg finder det rigtig svært at springe ud i pg.a. familie. Jeg er nemlig kun 17, og jeg bor hjemme. Jeg prøver at spise vegansk til de måltider hvor jeg selv sørger for min mad, men specielt til aftensmaden finder jeg det svært at sige nej. Jeg føler at jeg er uhøflig hvis jeg siger nej til den mad mine forældre har forberedt til mig. Har i nogle råd, der måske vil gøre en overgang til veganisme nemmere for mig, da jeg nok bliver nødt til at lave en forholdsvis langsom overgang for at min familie vil forstå det.

    • Kære Cecilie

      Tak for din kommentar!

      Det er dejligt, at du har et ønske om at blive veganer – det er jo det rigtige valg på så mange områder, så tillykke med det! 🙂

      At du har svært ved at sige nej til den ikke-veganske aftensmad, er ret normalt i overgangen til veganisme – men lysten til at indtage dyrs kroppe og sekreter aftager helt naturligt i takt med man finder ud af hvor meget lidelse og unødvendig død der er forbundet med disse “produkter”.

      Generelt kan man sige, at jo mere mad du laver selv, des bedre – for så kan du helt selv bestemme uden at føle skyld. Men vi er sikre på, at dine forældre også gerne vil “fodre dig af”; det har de jo gjort i så mange år, så det kan virke underligt for dem, hvis du pludselig ikke vil have deres mad mere. Derfor synes vi, at du skal tage en lille snak med dem, hvor du fortæller hvor stort et ønske det er for dig at leve vegansk – og at det er noget, som virkelig vil gøre dig glad. Hvis du kan undlade at gå for meget i detaljer om årsagerne, er det nok bedst; især hvis dine forældre er meget kød-orienterede og ikke selv har undersøgt hverken sundhedsaspekterne, miljøaspekterne eller dyrevelfærdsaspekterne ved at leve ikke-vegansk. Man kan nemlig hurtigt komme til at starte en konflikt, hvor forældrene føler at de skal retfærdiggøre deres kost, og en sådan fører ingen vegne hen andet end til ulykkelighed hos jer alle.

      Du kan fx bede dem om nogle “veganske dage”, da det altid har været kendt at det er sundt at spise grøntsager. Hvis de fx vil gå med til 2 veganske dage om ugen, med din hjælp, er der “kun” 5 tilbage at planlægge. Hvis du også kan bede dem om at alt tilbehør altid er vegansk (fx salater uden ko-dressing, brød uden æg og smør osv.), kan du altid spise det alene, selvom det måske ikke er helt så spændende. Hvis I ikke har for vane at købe frugt, er dette også godt at bede om mere af – for så kan man altid “toppe op” med frugt og brød, hvis det kniber med tiden en dag hvor du ikke orker lave noget selv.

      Ud over dette, kan du gøre enormt meget selv. Det bedste vil være at rose din familie for alle de fremskridt de gør for at hjælpe dig (og dem selv) til at leve mere vegansk. Alle elsker ros og responderer bedre på dét end på kritik. Hvis du kan få dem interesseret i vegansk mad, ved fx at forslå at se nogle film sammen (fx Forks over knives, Vegucated, Food, Inc., Cowspirary osv. – de er på Netflix) er det bedst. Ellers må du selv igang i køkkenet. Du kan fx lave veganske pizzaer i bradepander og fryse dem ned i slices (brug fryseposer), så er de lette at tage op de dage, hvor du ikke orker at lave mad. Det samme kan du gøre med veganske gryderetter, supper, bøffer/deller brød osv. Bed fx om en skuffe (eller en halv, hvis de har indtaget hele fryseren) i hjemmets fryser til din veganske mad. Spørg din mor eller far om de har lyst til at lave noget af maden med dig (den mad du skal spise på de ikke-veganske dage) – det er faktisk rigtig hyggeligt at lave mad sammen, og det er en anderledes måde at være sammen på. Spørg dem også til råds om madlavning generelt. Alle elsker at blive spurgt til råds og at kunne hjælpe – og selvom de ikke spiser vegansk i dag, har de jo sikkert en masse gode råd og tips, du stadig kan bruge. I det hele taget, sørg for at opretholde den gode stemning mellem dig og din familie. Ved at blive veganer går du mod strømmen, og det er altid den, der går mod strømmen, der har et ekstra ansvar for at bevare de gode relationer. Det er helt normalt – men ikke nødvendigvis fair 😉

      Et andet forslag er at spørge din familie, om de kunne tænke sig at prøve, helt uforpligtende, at leve vegansk i fx en uge eller 14 dage. Så kan I sammen følge en madplan, hvilket måske gør det lettere for dem at overskue? Du finder vores madplaner her: http://www.veganer.nu/madplan/. Hvis de indvilliger i det, kan I jo altid tage snakken om de veganske dage bagefter jeres fælles “prøveperiode” 🙂

      Vi håber du kan bruge rådene – ellers skriv endelig tilbage. Du kan også sende beskeder til os gennem vores Facebook-side.

      Held og lykke med det hele – og endnu engang tillykke!

  5. Jeg har et familiemedlem som for nylig blevet vaganer, jeg har derfor besøgt jeres side, for måske lidt bedre at kunne forstå valget. Der er dog forsat mange ting jeg undrer mig over..

    Jeg er selv vokset op på en gård, hvor der har været holdt høns. Disse havde et luksus hønse liv, vi spiste deres æg og slagtede dem når tiden var inde. Hvorfor kan i ikke støtte op om dette ? Mine tanker går bl.a på, at hvis vi ikke spiste æggene, så skulle de bare smides ud. Hvilket jo også er stor spild.

    • Kære Katrine

      Tak for din kommentar.

      Hvor er det dejligt at du besøger vores side for at lære mere om årsagerne til at familiemedlemmet er blevet veganer! Mange reagerer nemlig med afstandtagen – men hvis man ønsker at forstå dem man holder af, er det jo nødvendigt at sætte sig ind i emnet. Så stor ros til dig!

      Mht. æg, høns og haner har vi netop skrevet en artikel om dette emne som kan kaste lys på emnet udfra et vegansk perspektiv. Vi håber derfor du vil læse den 🙂

      Den er lige her; http://www.veganer.nu/blog/hoens-i-haven/

    • Michael Monberg

      Hej Katrine
      Også stor ros herfra!
      Når folk prøver at sætte sig ind i den veganske tankegang (filosofi?) så er det ofte som om at det er de små forskelle der bliver gjort til det vigtigste. Jeg kan sagtens forstå dit spørgsmål, jeg hører det til daglig fra venner og kolleger og jeg brugte netop også den slags “alt-eller-intet” logik til selv at forsvare mit eget forhenværende store kød og mælkeforbrug.
      I stedet for at fokusere på de 5 høns i baggården så tænk hellere på de millioner af høns der lever en kort og kummerlig tilværelse i bittesmå bure. Og hvis du, ligesom jeg selv, forsvarer dig med at du skam ikke køber burhønseæg, så tænk på at stort set alle fødevarer hvori der bruges æg selvfølgelig bruger de billigst tilgængelige, nemlig buræg.
      Det samme gælder kantiner og restauranter der ikke skilter med økologi. Altså er de fleste konsumerede æg fra bur, uanset den holdning vi hver i sær går med.
      Jeg *tror* Kasper og jeg er enige i at det på (næsten) ingen måde er baggårdshønsene der er problemet men derimod dem der indgår i industriens hurtige og billige produktion.
      Det samme gælder for kød og mælk i øvrigt. Vi tager aktivt stilling når vi køber ind (nogle gange drevet af økonomi, andre gange af etik), men ikke i alle de andre situationer hvor vi blot bliver spist af med det billigste.
      Held og lykke med den nye veganer! 🙂 Og husk at det ikke er en religion, så der er ikke én bog der kan give os alle svarene…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *