Fløjet and

Æbler og svesker omfavner din dyrevenlige and med sødme og syrlighed i denne traditionsrige ret, der klæder ethvert fredsommeligt julebord.Mock duck, som er gluten, kan du i princippet selv lave af hvedemel, men for at både konsistens og udseende er helt rigtig, anbefaler vi dig at købe den færdig – læs mere om mock duck her.

Fløjet and

Endnu en lækker opskrift af https://Veganer.nu - for dig, for miljøet og for dyrene!

Fløjet and
Popularitet
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 dåser Mock Duck (2 dåser = 560 g)
  • 125 g svesker
  • 275 g æble
  • 1 tsk rapsolie
  • 1 dl vand

samt - til marinaden

  • 2 spsk rapsolie
  • 2 tsk sojasauce
  • 0,5 tsk røget paprika
  • 1 tsk tørret merian
  • 1 tsk tørret timian
  • 0,25 tsk tørret rosmarin
  • 0,5 tsk salt
  • 1 knsp peber
  • 1 knsp stødt muskat

Sådan gør du
 

  • Lav en kryddermarinade ved at blande olie, sojasauce, røget paprika, merian, timian, rosmarin, salt, peber og muskat
  • Hæld væden fra Mock Duck-dåserne, og dup stykkerne godt med køkkenrulle - jo mere tørt, de duppes, des bedre vil de suge marinade til sig
  • Vend Mock Duck’en (herefter benævnt “fløjet and”) i kryddermarinaden og sørg for, at alle stykkerne får marinade på sig – er der nogle særligt tykke stykker, bør du skære dem over på langs og marinere dem med
  • Lad de fløjede ande-stykker blive i marinaden og rør dem lidt rundt engang imellem, mens du fortsætter med opgaverne nedenfor (og har du mulighed for det, kan du med fordel marinere din fløjede and natten over)
  • Tænd ovnen på 150 grader
  • Skær æblet i grove tern (ca. 1/2×1/2 cm) og hak sveskerne i små stykker
  • Steg æbletern og svesker i olie ved mellemhøj varme i ca. 5-7 minutter ved jævnlig omrøring og lidt-efter-lidt-tilsætning af vand, til æblerne er let møre, men stadig med lidt bid i
  • Hæld æble-sveskeblandingen jævnt ud i bunden af et fad og arranger den marinerede fløjede and ovenpå i ét lag
  • Bag fadet i ovnen ved 150 grader i ca. 25-30 minutter, til den fløjede and er lidt sprød på toppen

Noter

Hvis du ikke har krydderiet merian, kan du bruge oregano i stedet for.
Server gerne retten sammen med traditionelle juleretter som fx rødkål, brun sauce, brune kartofler – og måske vores Lykkefad!

50 Comments

  1. Hej
    kan jeg godt marinere den mock duck’en i nogle dage?
    tusind tak for en fed hjemmeside!
    mvh
    Anna

    • Kære Anna

      Tak for dit spørgsmål og den søde ros!

      Du kan i allerhøjeste grad sagtens marinere mock duck’en i nogle dage – det vil endda være en fordel, da marinaden så har længere tid til at trænge ind i din fløjede and.

      God jul 😉

  2. Hej
    Vil bare lige høre hvorfor æbler og svesker skal steges/koges først. Min mor plejede bare at smide dem med ind i ovnen og de blev rigeligt møre.

    • Kære Heidi
      Tak for dit spørgsmål.
      Da den fløjede and for det første ikke afgiver fedt og dermed “væde” som en and ville gøre det, og vores fløjede and desuden ikke skal have nær så længe i ovnen som en and, har vi besluttet, at det ville være bedst at tilberede sveske-æbleblandingen først.
      Du er dog meget velkommen til at bruge din mors metode og give os feedback på, hvordan det gik – det vil vi meget gerne høre om!
      God bagjul 🙂

  3. Pingback: Kærligt kød | Månebarnet

  4. Pingback: WuChung Mock Duck - Veganer.nu

  5. lise simonsen

    Og hvor kan man så købe Mock Duck??? kan man selv lave den?? MVH Lise

  6. Hvilken soya bruger I dertil altså navn /mærke?

    • Kære Helle
      Vi har brugt den billige fra Netto, men andre soyaer kan også bruges – vær dog opmærksom på, at de kan variere meget i smag og salthed, så det er godt at smage efter undervejs, mens du laver anden.
      God aften til dig <3

  7. Kan merian erstattes med oregano?

  8. Hej hvor kan man købe dette Mock Duck på dåse !

  9. Susanne Nilsson

    Hej hvordan laver man en sovs til “anden”?

  10. Hej Karina,

    Jeg holder ikke jul derhjemme, men skal som den eneste veganer medbringe mad. Tror du at det ville være muligt at få denne ret (tilberedt) til at holde sig i to dage? 🙂

    • Kære Ayla
      Tilberedt Fløjet and kan sagtens holde sig i 2 dage, så længe den er på køl ? – håber, at du får en dejlig jul, selvom du bliver den eneste veganer ved bordet…hvem ved – måske har nogle Af de andre lyst at smage ?
      God søndag til dig ❤️

  11. Vi fik fløjet and sidste jul, og glæder os til igen at kunne lave retten denne jul ❤?? Det er simpelthen den bedste veganske julemiddag, vi har fået. TAK for en fantastisk opskrift!

    • Kære Mariann
      Det var da simpelthen bare så dejligt at høre! 1000 TAK fordi du ville dele din glæde med os – den smitter!!!!! <3
      Rigtig dejlig dag - og jul til dig og dine <3

  12. Henriette Jensen

    Hej Karine
    Kan det fryses, når det er tilberedt ?

    • Hej Henriette
      Det har vi faktisk ikke prøvet, men det burde faktisk kunne lade sig gøre – smart sådan at forberede op til jul på den måde 🙂
      God dag til dig <3

  13. Vi skal holde jul ude i år hvert vores sted, hvor der ikke bliver tilberedt mad til os, så vi har tænkt os at forberede retten på forhånd, tage den med i bøtter og varme den på stedet. Ved I, hvordan den bliver genopvarmet? Er den lige så lækker? 😀

    • Kære Louise

      Den er stadig lækker – så det kan SAGTENS lade sig gøre at genopvarme Fløjet And – vi har gjort det med nogle (overraskende få) rester 🙂 – vi vil dog anbefale dig at give den *lidt* kortere tid i ovnen, fx bare 20 minutter, og så give den yderligere 15 minutter, når den bliver genopvarmet.
      Alternativet er, at du lader mock duck’en marinere indtil juleaften, hvor du skal bruge den, men laver æble-sveske-blandingen dagen før (punkt 6 og 7 i fremgangsmåden), og så ellers følger opskriften som normalt på selve dagen (punkt 8 og 9 i fremgangsmåden).
      Uanset hvad du vælger, skal det nok blive supert!
      Rigtig god dag – og jul – til dig <3

  14. Ah, gud ja! Havde slet ikke tænkt på at man bare kan smide anden i ovnen på dagen, hvis den har fået marinade! Tusind tak! 😀

  15. Hej, vi er to veganere her til jul, og det bliver mig, der kommer til at stå for mad til os 🙂
    Ham, som jeg skal lave maden til, er hverken fan af æbler eller svesker, så ville lige høre om man kan lave opskriften kun med “anden”, uden at det bliver for kedeligt? 🙂 god jul!!

    • Kære Julie
      Det lyder som en dejlig jul med vegansk mad på tallerkenerne 🙂
      Fløjet and er ret meget at betragte som en helhed – selvom de marinerede andestykker smager godt, vil der helt sikkert mangle noget uden æbler og svesker. Kunne du måske lokke ham til at spise vores Lykkefad eller Lykkebøffer i stedet? De plejer også at vække glæde omkring julebordet!
      Rigtig god jul til dig også <3

  16. Hej Karina,

    Jeg forstår ikke hvorfor en vegansk julemiddag skal imitere en regulær julemiddag så meget at man tror det er en rigtig and. Hvorfor skal det ligne det man som veganer går laaaangt udenom? Her forstår jeg jer slet ikke.

    • Kære T

      Tak for din kommentar 🙂 Jeg tillader mig at svare på den, selvom du har stilet den til Karina 🙂

      En vegansk julemiddag SKAL da heller ikke imitere en regulær julemiddag? Vi har både retter som ligner kød og retter som ikke ligner kød – ligesom på et almindeligt julebord. Det vigtigste for os er at folk kan se at de kan få vegansk mad som ligner den mad de spiste før de blev veganere. Det giver nemlig mange mennesker tryghed og styrke til at tage springet og eksperimentere med alternativ mad 🙂 Hvis alt ligner kikærter, bønner og brune ris – er det begrænset hvor mange man kan ‘lokke’ til at prøve vegansk mad – især i juletiden. Om man er til Fløjet and eller Lykkefad er ligegyldigt for os – så længe maden er vegansk 😉

      Prøv også at læse denne lille artikel vi skrev for laaang tid siden – den uddyber vores holdning yderligere 🙂 🙂 😉

      De bedste hilsner herfra! 🙂

  17. Jeg har tit hørt den der “ hvorfor” skal det minde om den traditionelle julemad, når du/i nu vælger det fra🤔Så kan jeg bare sige min grund er, jeg ikke har valgt det fra pga.smagen ( elsker smagen) men pga. mange andre ting, så som miljø , dyrevelfærd og sundhed..Det vandt min trang til traditionel julemad..Jeg synes det er MEGA spændende om jeg kan gøre det kunsten efter, uden dyr og med en masse lækkert mad, det bliver vores traditionelle julemad🎄God jul🎄🎅🏼

  18. Hvorfor rapsolie? Kan man bruge noget andet? 🙂

    • Kære LL
      Rapsolie er mest neutral i smagen, så det er den, vi oftest bruger. Men du kan også bruge fx vindruekerneolie eller solsikkeolie, der også begge er relativt smagsneutrale.
      God dag til dig <3

  19. Har netop købt mock duck, som jeg glæder mig til at prøve til Mortensaften i morgen! Købte mock duck’en hos KFT i Aarhus V til 20 kr., så den kan også komme på listen.

    • Kære Annie

      Dejligt at høre! Håber, at den blev god. Vi skriver straks KFT i Århus V på listen – tak for input!

      Rigtig god dag til dig <3

  20. Hvorfor hedder retten “fløjet and” – er det ment som en vittighed? Som at anden nåede at flyve i sikkerhed, inden den skulle slagtes, og så måtte man finde på noget ANDet at servere …
    “Mock duck” må vel betyde “forloren and”. Det kan også betyde “imiteret and”, men da denne ret ikke imiterer smagen af and, er “forloren” vel den mest præcise oversættelse – eller hvad?

    I øvrigt tak for en god hjemmeside med masser af inspiration!

    • Hej Jesper

      Ja – retten hedder Fløjet and fordi anden er fløjet i væk sikkerhed 🙂

      Forloren er et godt gammelt dansk udtryk som betyder uægte eller falsk og selv om ordene har en negativ klang er de fint dækkende her, ligesom fx forloren skilpadde. Mht. smagen er vores marinade og stegningen i ovnen på svesker og æbler dét som giver mindelser om and. Jeg ser dog ingen grund til at retten af alle ikke kan kaldes Fløjet and, der er vel ingen grund til at oversætte mere end nødvendigt hvis man blot skriver at retter en en vegansk version af and på svesker og æbler…

      Tak for tilbagemeldingen – og selv tak 🙂

  21. Michelle Thomsen

    Tusinde tak for opskriften! Dejlig nemt og enkelt.
    Prøvede at lave det første gang for nogle år siden til jul og siden da har vi fået det hele året rundt til særlige lejligheder, dog kun med æble og svesker til jul.

    Synes det er et super alternativ til kød, har endnu ikke oplevet nogen der ikke elskede det veganere såvel som kødspisere.

    Det er min søsters absolut livret 😀 Så endnu en gang tak for opskriften ^^

    • Kære Michelle
      Mange tak for din søde kommentar – det er vel nok bare dejligt at høre!!!!
      Rigtig god dag til dig <3

  22. Kan man bruge solsikkeolie i stedet for rapsolie? 🙂

    • Kære Katrine
      Det burde overhovedet ikke være noget problem! Rigtig god fornøjelse med madlavningen! 🙂
      God dag <3

  23. Kan man bruge 200 grader i stedet for 150 grader?
    fordi vores ovn skal bruges til flere ting på en gang.
    Tak

    • Hej Beizhen
      Det kan selvfølgelig være lidt af en udfordring at få hele logistikken til at hænge sammen juleaften, så den slags justeringer kan jo blive nødvendige. Hvis du skruer op for varmen, burde det ikke være et problem, så længe du giver den fløjede and kortere tid og hele tiden holder øje med den.
      Alternativt kan du lave den næsten færdig i forvejen og så blot varme den op.
      Rigtig glædelig jul til dig <3

  24. Et lille spørgsmål – sætter i ovn på varmluft eller bruges der almindelig oven/under varme?

    • Hej CeCe
      Vi bruger altid varmluft til Fløjet And. Rigtig god fornøjelse med den og glædelig jul!

  25. Hejsa.
    Hvis jeg kun har en Mock duck, kan jeg så supplere med en mock chicken?

    • Kære Tine
      Tak for din besked!
      Vi har ikke selv erfaring med Mock Chicken, men tænker at basisproduktet vel reelt er ret ens – det kan du nok bedst selv vurdere, hvis du åbner en dåse af hver og sammenligner? I hvert tilfælde vil vi anbefale dig at sikre dig, at der kommer noget Mock Duck i toppen af fadet, så den “andeskindsagtige” overflade er synlig, bare for syns skyld.
      Håber, at det bliver et godt resultat, uanset hvad du ender på!
      Rigtig god jul <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.